↩ Den 28. juni 1840 blev prins 👤Christian Frederik salvet på Frederiksborg Slot uden for Hillerød under navnet 👤Christian 8. sammen med sin hustru, 👤Caroline Amalie af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Salvingen fandt sted over et halvt år efter, at den foregående konge, 👤Frederik 6., var død. Selv om Grundtvig kalder ceremonien for en kroning, var den konstitutionsmæssigt blot en salving. ►Kongelovens bestemmelser om arvefølge sikrede automatisk, at den nye konge blev konge ved den forriges død. Aviser og andre brugte dog begge betegnelser i flæng. Det var den sidste kongesalving, der fandt sted i Danmark, og 👤Christian 8. var den sidste danske regent, der ved den lejlighed blev set offentligt med krone på. På dette tidspunkt var salvingen blevet til en politisk ceremoni, der kun delvist stod i forbindelse med en samtidig opfattelse af, hvad magt og magtens berettigelse var, herunder kongens egen. Nyt var det imidlertid, “at åndslivet, videnskaben og kunsten var inviteret med” (►Bjørn 1994, s. 96). Hele ceremonien var minutiøst orkestreret; salmedigteren 👤Caspar Johannes Boye havde fået i opdrag at skrive salmer til højtideligheden, hvortil 👤C.E.F. Weyse skulle levere musikken (►Møller 2012, s. 178 f.). Til taflet havde 👤Adam Oehlenschläger skrevet en kantate, der blev sat i musik af 👤Johannes Frederik Frølich (►Møller 2012, s. 191). Grundtvig var ikke blevet spurgt.