↩ Grundtvig så en fornyet interesse for modersmålet, folkesangen og historien opstå under 👤Frederik 6. (s. 68 f.). Det var ikke kongens eget værk, at alt dette genopstod, da det krævede “en langt høiere Kraft end der hviler selv i den enevældigste Konges Haand” at vække folkeånden (s. 69), men Grundtvig fremhævede, at kongen gennem sin understøttelse af danske digtere, som fx 👤Jens Baggesen og 👤Thomas Thaarup, havde fremmet disse områder (s. 74). Grundtvig havde selv nydt godt af kongens økonomiske hjælp, da han arbejdede på sine oversættelser af 👤Snorres ►Heimskringla og 👤Saxos ►Gesta Danorum, som udkom mellem 1818-1823 – han modtog her 600 rigsdaler årligt i tre år fra 1818 (s. 75 f.; ►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 757 og 777).