✂ Mel. ►Herr Peder kasted Runer over Spange.

1

✂ 279 (PS) Kong 👤FREDRIK flytted langt fra ►Taare-Pilen,
Fra Verdens Tummel ind i Kirke-Hvilen!
Der slumrer han saa rolig,
Der drömmer han saa södt,
Der toner det saa liflig:
Der kommer Liv i Dödt.
►Faure Ord fryde Skjaldens Hjerte,
►Faure Ord volde Skjalden Smerte,
►Faure Ord!

2

✂ 280 (PS) Kong 👤FREDRIKS Födselsdag, i ►Vinterlaget,
Blev gammel vant i 📌Nord til Æres-Flaget,
Til Gilde og til Gammen,
Til ►skjemtefulde Ord;
Nu möder den ►paa Marken
Til sig kun Sörgeflor!
3👤FREDRIKS Dag fryded mangt et Hjerte,
👤FREDRIKS Dag volder Skjalden Smerte,
👤FREDRIKS Dag!

3

✂ Hans Öie var saa vant til Æres-Flaget,
Hans Haand saa gammel vant til Harpeslaget,
Hans Öre og hans Hjerte
Til Folkets glade Sang;
Han slaaer paa gamle Strænge,
Men död er deres Klang!
👤FREDRIKS Röst fryded Skjaldens Hjerte,
👤FREDRIKS Röst savner han med Smerte,
👤FREDRIKS Röst!

4

✂ Farvel, I Strænge! som paa 👤FREDRIKS-DAGEN
Med Glædeslyd afbröd saa ofte Klagen,
Og toned om den Gode,
Men dog saa klippefast,
Hvis sanddru Læbe tier,
Hvis ömme Hjerte brast;
👤FREDRIKS Dag har opgivet Aanden,
Sidste Gang Harpen fristed Haanden,
Sidste Gang!

5

✂ 4 281 (PS) Kong 👤FREDRIK flytted langt fra ►Taare-Pilen,
Fra Verdens Tummel ind i Kirke-Hvilen!
Der slumrer han saa rolig,
Der drömmer han saa södt,
Der toner det saa liflig:
Der kommer Liv i Dödt.
►Faure Ord har forvoldt mig Smerte,
►Faure Ord fryde dog mit Hjerte,
►Faure Ord!

✂ N. F. S. Grundtvig.