Grundtvig, N. F. S. Kirke-Sang til Mindetaler efter Ordsp. 20, 28

Kirke-Sang til Mindetaler efter Ordsp. 20, 28.


Mel. Hvo veed hvor nær mig er min Ende.


1

Velsignet er den Konges Minde,
Som elsked Ret og Miskundhed!
Og mens Aarhundreder henrinde,
Med Æren hviler han i Fred.
O! Miskundhed er Livvagt god,
Og Sandhed Thronens gyldne Fod!

2

Vort Fædreland var, af Guds Naade,
Miskundelige Kongers Hjem,
Som Hjertet lod for Spiret raade;
Hensovet nys er En af dem!
O! Miskundhed er Livvagt god,
Og Sandhed Thronens gyldne Fod!

3

Hensovet, 👤Frederik den Sjette
Er nu til sine Fædre lagt;
Det Sande var for ham det Rette,
Ei bedre Mand fik verdslig Magt.
O! Miskundhed er Livvagt god,
Og Sandhed Thronens gyldne Fod!

4

Hans Kraft var vel Hans Ungdoms Smykke,
Dets Ædelsteen dog Miskundhed;
I Kjærlighed Han fandt sin Lykke,
Hans Lov var Ret, Hans Lyst var Fred!
O! Miskundhed er Livvagt god,
Og Sandhed Thronens gyldne Fod!

5

2Som 📌Danmarks Konge af Guds Naade,
I tredive samfulde Aar,
Paa Retfærds Vei til Rigets Baade
Ham kronede de hvide Haar!
O! Miskundhed er Livvagt god,
Og Sandhed Thronens gyldne Fod!

6

For Konger sjelden Taarer rinde
Saa varme og saa mangefold,
Velsignes skal den Herres Minde
Paa Daners Mark fra Old til Old
O! Miskundhed er Livvagt god,
Og Sandhed Thronens gyldne Fod!

7

Som Vidnesbyrd af ædle Sjæle,
Med Taareblik og dæmpet Røst,
Det være skal Hans Eftermæle:
Det Rettes Ven, de Ringes Trøst.”
O! Miskundhed er Livvagt god,
Og Sandhed Thronens gyldne Fod!

8

For Gud er ingen Mand retfærdig,
Og daarlig Støvets Roes af Dyd,
Men Miskundhed er Naaden værdig,
Og Kjærlighed er Engles Fryd!
Halleluja! vor Gud er god,
Hans Miskundhed er Livets Flod!

9

Halleluja! Han kom til Jorden,
Som os forligde med vor Gud!
Halleluja! Det kom til 📌Norden,
Det himmelsøde Julebud:
Nu Sandhed Naaden tog i Favn,
Nu Fred i 👤Jesu Christi Navn!

N. F. S. Grundtvig.