↩ Dog, Hr. Biskop 👤Mynster kan ikke skjule den Uenighed i Tro og ►Lærdom for sig selv, der er os alle vitterlig, og erklærer derfor selv ved denne Leilighed, at ►Lærerne maae beholde “Frihed” ►inden visse ei for snevert bestemte Grændser, og trøster os med, at “Underviisningen, hvilken — skjøndt under Kirkens Tilsyn, hvilket dog stedse 16i denne Hensigt bør være mildt — maa og bør være Præsterne overladt.” Man seer, hvordan selv Pennen krymper sig under denne ubehagelige Tilstaaelse, at Man ingenlunde maae vente, Præsterne vil ►lære mere overeensstemmende med den ny end med den gamle Alterbog, og Pennen maa vel krympe sig, thi det er jo en fortvivlet Sag at opgive ►Lærdommens Eenhed og dog paatvinge ►Lærerne eens Formularer ved Sacramenterne og Confirmationen. Ja, det er en fortvivlet Sag at sige til Præsterne: her er en Troes-Bekiendelse, en Daabspagt, en ►Afløsning, en Erklæring om 👤Christi ►Fyldestgiørelse for vore Synder og Nærværelse i Nadveren, med endeel Bønner og Tiltaler, som jeg vil haabe stemme dermed overeens, og derfra maae I ikke vige, thi I har intet Ansvar for hvad jer er 222 (US) foreskrevet, men I skal ogsaa have Lov til at fralægge jer Ansvaret for Formularernes Indhold i “Prækener, Bibellæsninger, Skriftetaler, Gravtaler, Confirmations-ⓘ Taler” og selv ved “Barnedaaben,” om I finde det passende, og paa denne Maade har I al den Frihed, I med Rette synes at kunne fordre*►Bemærkningerne S. 22..