Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Frisprog mod H. H. Hr. Biskop Mynsters Forslag til en ny Forordnet Alterbog

Vil Man sige, jeg er partisk i denne Sag, da jeg selv har givet Anledning til et af disse Forbud, da er der vel Noget i, men jeg tør mene, det netop viser, at Forbudet er urimeligt; thi hvad var vel naturligere end at jeg, paa den nærmeste Families og Biskop 👤Münters Opfordring, holdt en lille Tale ved min Oncle, Biskop 👤Balles Kiste, da Stiftsprovsten og Hofpræsten ei kunde enes om, hvem der var den rette Vedkommende, og taug derfor Begge! Og fordi nu Stiftsprovsten desuagtet tog det ilde op, at jeg sagde et Par Ord, som ellers Ingen fandt upassende, derfor skulde ikke blot 📌Kiøbenhavns reglementerede Jordspaakastere 1816 faae Ret til at lukke deres Medtjeneres Munde, hver ved sine Grave, men 1840 skulde det paa Hr. Biskop 👤Mynsters Forslag ophøies til Landslov!! Efterat det indtil i Gaar og i Dag har i 📌Danmark, som vel over hele Christenheden, været enhver ærlig Mand uformeent, naar han følde Trang eller Lyst, at tale ved Kone eller Børns, Sydskende eller Venners Grave, og medens Man ved Siden ad os i 📌Holsten ei engang behøver at bruge Præsten ved Ligbegængelse, da skulde denne ligesaa uskyldige som naturlige Frihed os berøves midt i det Nittende Aarhundrede, ja, selv i Sørge-78huset Mundene forseigles, om det behagede Sognepræsten, eller i 📌Kiøbenhavn, den Præst, der havde Ligmaaneden! Hvilket Hexeri har dog frembragt en saadan Tankegang i saa lyst et Hoved, der kun passede i det Mørkeste! Er det nu atter Sognebaandet, der ogsaa i denne Henseende skal være saa lifligt, elskeligt og himmelsk, at heller maatte Naturens og Blodets helligste Baand briste, end det, end Sognebaandet selv ved Graven skulde synes løsnet? Ja, jeg forstaaer det ikke, men jeg haaber dog, at saadanne Forslag aldrig vil faae Lovskraft, om end Hr. Biskop 👤Mynster efter modent Overlæg, som jeg knap kan troe, vilde gientage dem. Personlig kan det vist nok være mig det Samme, da jeg for længe siden har tabt Lysten til Gravtaler, og det jo dog, efter Forslaget, skulde være en Præsts Efterlevende tilladt at vælge en anden Præst til Taler ved Graven, men hver hierarchisk Levning hader jeg og mod hver ny hierarchisk Spire maa jeg protestere.