↩ Enhver seer nu let, at dette giør en ►mærkelig Forskiel, saa Hr. Biskop 👤Mynsters Forslag er langt utaaleligere end de Engelske Bispers Fif; men dermed vil jeg paa ingen Maade undskylde det; thi troede de høie Herrer “med Giendøberne,” at Barnedaaben var ugyldig, da maatte de ikke narre Folket med den, men skulde erklæret at de hver32ken kunde eller vilde forrette den, men Sagen var, som deres i øvrigt selvgjorte Formular ogsaa viser, at de troede ikke paa Daaben som en virkelig Indgang i det ►Guds Rige, der er “Retfærdighed, Fred og Glæde i den Helligaand,” og brød sig derfor i Grunden kun lidt om, hvordan den forrettedes, naar kun ►Skinnet bevaredes. Denne Betragtning af Daaben som en blot Kirkeskik, der vel, som befalet af Herren selv, maa beholdes ved Optagelsen i ►Samfundet, men har lidet eller intet med den egenlige “►Gienfødelse og Syndsforladelse” at giøre, har nemlig længe saavel i 231 (US) 📌England som i 📌Tydskland været den Herskende, indtil nu ►Oxforderne begynde seierrig at bekæmpe den, og havde den været uden al Indflydelse paa Hr. Biskop 👤Mynster, vilde han neppe foreslaaet os en saadan ►forskaaret Barnedaab; men ►den Augsburgske Confessjon henfører udtrykkelig “►Gienfødelsen” til Daaben*►Confessjonens anden Artikel., saa ogsaa derfor har vi den fuldeste Ret til at beholde Forsikkringen derom ved vore Børns Daab, og at denne Forsikkring ei kan gives, hvor ingen Pagt oprettes, har sikkert Hr. Biskoppen selv følt, og derfor afskaaret den med, skiøndt deri ingen “Spørgsmaal” er til de Spæde.