↩ Men der er et “levende Raad” til baade at sikkre de gammeldags Lutheraner hvad der er dem kiært og helligt, og til at vedligeholde 👤Christi Kirkes Eenhed i 📌Danmark, og ei blot det levende Raad, vi maatte gribe til, naar vi i Stats-Kirken skulde nøies med den ►omgjorte Barne-Daab, som Hr. Biskop 👤Mynster foreslaaer, men ogsaa et Andet, som, naar det kunde vundet Hr. Biskoppens Bifald, ►vist vilde fundet aabne Øren hos vor Faderlige Regiering, der naturligviis upartisk maa betænke sine Undersaatters Tarv, ►enten de saa er Lutheraner eller ikke, og det er ►Samvit22tigheds-Frihed► baade for Læg og Lærd, det er Stadfæstelse saavel af den Liturgiske, som Dogmatiske Frihed, ►ærlige og dygtige Præster nu slet ikke 225 (US) kan undvære, og Sognebaandets ►Løsning, saa Alle, om end kun tit med nogen Opoffrelse, kan, ved Confirmationen og Sacramenterne, blive betjent efter deres Tro til Opbyggelse. Det er et “levende Raad,” ►billigt og retfærdigt, og af os, som har gammel Hævd og Hjemmel paa Stats-Kirken, for Øieblikket endog lidt høimodigt, saa, kunde Noget “under alle Divergentser” og alle Omskiftelser sikkre vore Børn og Børnebørn til de seneste Tider vore ►Fædres “Evangelium og Sacramenter” i den Danske Stats-Kirke, da maatte det være et saadant mindeligt Forlig, ikke ►afnødt os i en Trængsels-Stund, men tilbudt, efter kraftigt Forsvar, i en Solskins-Time, som det nu for Lutheranerne i 📌Danmark unægtelig synes at være. Dette er ogsaa langt fra i mindste Maade at stride mod den ►Augsburgske Confessjon, da det meget mere stemmer ►fuldelig overeens baade med dens Aand og Bogstav, som vil, at der i Henseende til “Evangeliet og Sacramenterne” slet ingen verdslig Magt eller Tvang maa anvendes; men at 👤Christi Embedsmænd blot skal have Frihed til at ►rygte deres Ærende og forsvare sig med Ordet, som er Aandens Middel og Aandens Sværd*►Confessjonens 28de Artikel om Kirkemagten.. Om derfor en 23saadan, Lutheranerne i vore Dage aldeles nødvendig og hele Folket ønskelig, Frihed vilde behage ►Mængden af Præsterne, er slet ikke Spørgsmaalet, thi at alle dygtige og nidkiære Præster vilde finde den ►uskatteerlig er vist, og skulde vore fleste Præster være det Modsatte, da vilde Trangen til Valg være saameget desstørre, saa det er ret sørgeligt at Hr. Biskop 👤Mynster skal være en erklæret Modstander af den kirkelige Frihed, der ene kan redde Statskirken fra at blive en Landeplage. At imidlertid Hr. Biskop 👤Mynster er imod al kirkelig Frihed, saa, efter hans Forslag, kunde en samvittighedsfuld Præst ei røre sig frit selv i de ubetydeligste Ting, blev det min ubehagelige Pligt at oplyse og paatale, tilligemed den Tvang, ingen Luthersk-Christelig Præst, efter min Overbeviisning, maa eller kan underkaste sig.