Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Frisprog mod H. H. Hr. Biskop Mynsters Forslag til en ny Forordnet Alterbog Mit Frisprog og 'de saarede Hjerter'

Grundtvig og 👤Mynster, som faktisk var i fjern familie med hinanden, var ikke på god fod. Forholdet mellem de to halvfætre havde været anspændt i mange år, før ritualdebatten begyndte. Grundtvig opsøgte som ung flere gange 👤Mynster, som dog ikke rigtig ville vide af ham. Bl.a. kom det til et sammenstød mellem dem i 1812, da Grundtvig bad 👤Mynster om at aflægge regnskab for sin tro (se Breve 1, s. 98-111). 👤Mynster brød sig hverken om Grundtvigs frembusende facon eller hans teologi, som han fandt pietistisk. Han slog Grundtvig i hartkorn med 👤J.C. Lindberg og de gudelige forsamlinger, som han nærede stor aversion imod. Efter at 👤Mynster var blevet biskop, var der kommet yderligere spændinger til. Grundtvig var i disse år tilknyttet Frederiks Tyske Kirke (fra 1901: Christians Kirke), hvor han siden 1832 havde haft lov til at prædike ved aftensangen for sine tilhængere, men han måtte ikke forvalte sakramenter og kirkelige handlinger. Han havde i 1838 søgt 👤Mynster om tilladelse til at konfirmere sine egne sønner i Frederikskirken, men havde fået afslag (Rasmussen 1999, s. 158 f.). Året efter, den 9. juni 1839, fik Grundtvig dog et egentligt præsteembede i Vartov.