Talen
✂ Grundtvig havde meget at være den afdøde konge taknemmelig for. Først og fremmest havde 👤Frederik 6. været hans største mæcen og understøttet ham i flere omgange, fx i forbindelse med de store oversættelsesprojekter af 👤Saxo og 👤Snorre i 1818-1823 og de tre Englands-rejser i 1829-1831. I Grundtvigs øjne var kongens økonomiske støtte ikke blot en støtte til Grundtvig, men også til det, der var mindst lige så vigtigt, nemlig genoplivelsen af Nordens ånd. Hertil hørte “at opfriske Kundskaben om de forbigangne Tider og oplive den ægte Danskhed i Tænkemaade, i Tankegang og Tungemaal” (s. 3 f.). Dette var samtidig i overensstemmelse med Danske Samfunds overbevisning og hovedformål.
✂ Det er Grundtvigs håb, at den nye konge vil fortsætte i sin forgængers fodspor på dette punkt. Allerede i 1818 havde Grundtvig ved et tilegnelsesdigt appelleret til prinsens velvilje, idet han var kendt som en rundhåndet mæcen. Grundtvig minder tilhørerne om dette ved at citere strofe 15 fra tilegnelsesdigtet til netop prins 👤Christian Frederik forrest i oversættelsen af 👤Snorres ►Heimskringla (►Snorre 1818, s. [IX]).
Fædreland og modersmål
✂ Grundtvig ønsker inderligt, at den nye konge vil overtage den afdødes såvel økonomiske som moralske understøttelse af tiltag, der kan fremme modersmålsdyrkning- og undervisning (s. 9 f.). Han mener, at modersmålet er velegnet til at fremkalde positive følelser for konge og kongedømme, ved at “vække den slumrende Fædrelands-Kiærlighed og udvikle Folkets Ungdom i en ægte dansk, naturlig Retning” (s. 9).