Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Det Danske Samfund

Nu, M. H. har jeg talt saa fornuftig og forsigtig om vort Selskab, som jeg kunde, men i det jeg tör forudsætte, at, selv naar det udrettede allermindst, var et Selskab til Folkelivets Tarv godt værdt at stifte, da maa jeg udbede mig Tilladelse til ogsaa at beröre mine Drömme om det Selskabs Virksomhed, vi er ifærd med at stifte; og de vil ikke nægte mig den, thi aldrig var en livlig Ungdom sky for det Kolossalske, og aldrig gaaer den irette med sine lyse Forhaabninger om deres Rimelighed. Forsaavidt er jeg ung endnu, og efterat have opdaget, at Mindet er altid Haabets Moderskiöd, saa Haabet flyver höit, som Mindet er dybt, bliver jeg vist aldrig gammel i den Forstand at regne smaalig og mistvivle om det Store; thi hvor er Mindets Verden rigere end i vort 📌Norden, og hvor er Mimers-Brönden dybere end her i 📌Danmark! I 📌Danmark og 📌Nor452📌den venter jeg derfor ligesaa store Ting i Fremtiden, som der i Fortiden var, kun i en anden, til Nyaars-Tiden svarende, forklaret Skikkelse, venter jeg Storværk til hele Menneske-Slægtens Bedste, venter jeg en rask fremskridende Oplysning af Menneske-Livet, som det virkelig findes og fortsættes i det Hele og i det Enkelte, en “Historisk Oplysning,” der paa een Gang lærer at beundre og skatte, nyde og benytte Livet; og det er ikke i fjerne Tider og kommende Aarhundreder, jeg venter Sligt som himmelfaldent, det er Noget, jeg paastaaer, alt er begyndt, kun smaat og dunkelt endnu, fordi alt menneskelig Stort, selv Guddommen i Manddoms-Skikkelse, maa begynde smaat og dunkelt! De veed det sagtens Alle, at i mine Tanker blev ved Dönnet over 📌Kongedybet et Nyaar skudt ind, ei blot som et nyt Aarhundrede i 📌Danmarks Tidsregning, men som en Nyaars-Tid i Aandens Verden, om hvis Virkelighed og nyfödte Herlighed 📌Nordens Skjalde i det Nittende Aarhundrede er ligesaa gyldige som höiröstede Vidner; og naar vi nu stifte et Selskab til Folkelivets Tarv, hvori det levende Ord paa Modersmaalet igien faaer Magt og Ære, og hvor Mindet og Haabet, Fortid og Fremtid, levende mödes som Odens Fugle, Hugin og Munin, der overflyve Midgaard; nu, siger jeg, vil det sikkert Altsammen skee, hvad det hule Dön over 📌Kongedybet dunkelt varslede om, og Skjaldenes Kvad klarlig bebudede. Snart vil det sees, hvad kun Blindhed tvivler om, at det levende Ord er paa een Gang Aandens Tempel, Sværd og Löftestang, Livets Væld og Livets Flod paa Jorden; ikke blot i 📌Sverrig og 📌Norge, men ogsaa i 📌England, og hvem veed, hvor vidt i Christenheden, vil lignende Samfund reise sig, der, 453ligesom vi, regne hele Menneske-Livets historiske Oplysning med til hvad der paa hvert givet Sted er Folkelivets Tarv, og der vil da hverken fattes Kræfter eller Midler til at frembringe en Universal-Historie, hvori Menneske-Slægtens store Levnets-Löb finder et værdigt Mindesmærke, og hele Menneske-Livet sit Vidunder-Speil! Det er min Dröm, som jeg selv under de ugunstigste Omstændigheder har troet, vil gaae i Opfyldelse, og hvad ikke da under saa lykkelige Varsler, som et levende Selskab til det Danske Folkelivs Tarv unægtelig er!