↩ Tager jeg nu ikke ►mærkelig Feil, da har vi i det Nittende Aarhundrede ►alt over hundrede nye Viser, hvori han lyslevende besynges, den Landeværns-Aand, den ►Holger Danske, som ►skyder Skjold og ►skifter Hug og holder Stand for gamle 📌Danmark, dets Navn og Ære, dets Folk og Fyrster, Minder og Modersmaal, saa mellem oplyste Folk burde der ikke længer være noget Spörgsmaal om, at ►Holger jo er kommet igien, men kun i det Höieste om, hvorvidt han endnu har sine gamle Kræfter, eller mægter dog, hvad der er Hovedsagen, at begeistre Folket for sin egen Aand: den fælles og ►i Forhold eiendommelige Livs-Kraft, der venlig knytter sig til Alt, hvorved Fædrelandet blomstrer, hædres og forædles, og finder i Modersmaalet sit velbehagelige Udtryk?