↩ De veed, jeg bekiendte sidst reent ud, at jeg slet ikke i vor oplyste Tid kunde forklare mig den herskende Vankundighed om det Folkelige uden af reent Hexeri, og jeg stræbde, saa godt jeg kunde, at tröste baade Dem og mig selv med ►Hr. Tönnes Vise, som et godt Varsel for vor Udlösning af de “►Runeslag,” hvormed ►Dværgens Datter bandt os, saa vi, som der staaer i Visen, “hverken saae eller hörde” men fulgte hende blindt. Dermed tænkde jeg nu vel at have saa godt fat paa det Folkelige, at jeg en anden Gang skulde hverken blive Herrer eller Damer Svar skyldig, naar de kom igien og spurgde mig om det; men det synes 462at være min Lodd i denne gode Tid, at drilles med Spörgsmaal af Damerne, som jeg enten slet ikke eller dog kun meget daarlig paa staaende Fod kan besvare. Saaledes satte en Dame i Aftes mit historiske Bekiendtskab med Folkelivet paa en farlig Pröve, ved ganske pludselig at spörge mig: ►naar kommer ►Holger Danske, eller er han her allerede? Ja, svarede jeg, er ⓘ han her ikke, saa kommer han dog ►vist med det Förste; men selv den fattige Besked kunde jeg ikke give uden at stamme i det, og De kan nok selv tænke, det ærgrede mig ikke saa lidt at skulle give saa trevent et Svar paa saa rask et Spörgsmaal. Har jeg nu desuagtet sovet taalelig i Nat, ►syndes mig dog ikke, jeg kunde det een Nat til, förend jeg kom bedre i det Rene med saa folkelig en Begivenhed, som ►Holger Danskes Ankomst unægtelig er, da Haabet om den end ikke uddöde med Minderne af alle Fortidens övrige Helte. Saasnart jeg derfor i Dag kunde faae lidt Stunder, ledte jeg strax op i den ►ny Udgave af Kæmpeviserne, for maaske ogsaa om ►Holger at stöde paa en ny Vise, der bragde mig bedre paa Sporet; men det var omsonst, og skiöndt de to gamle Viser om ►Holger: