Grundtvig, N. F. S. Danmark, deiligst Vang og Vænge

578

1

📌Danmark, deiligst Vang og Vænge,
Lukt med Bølgen blaa,
Hvor de faure Havfrusenge
Smult som Vugger gaae,
Hvor, naar Soel opstaaer af Vove,
Vi faae Guld og grønne Skove!
Dig ombølge Sang af Brage,
Som i gamle Dage!

2

📌Danmark, Perlen iblandt Qvinder,
Fostermoder sød!
Tusind Krandse af Kjærminder
Hvile i dit Skjød,
Dine gule Lokker graane,
Lad dem om din Isse blaane!
Mageløst da, som din Lykke,
Er dit Hoved-Smykke!

3

📌Danmark med det rige Hjerte,
Med den klare Røst
Til at tolke Fryd og Smerte,
Tone Haab og Trøst!
Med vort Modersmaal det søde
Munterhed staae op af Døde,
Lære os at rime sammen
Alvor ret med Gammen!

4

📌Danmark med den jevne Tale
Og det stille Sind!
Lad i Hytter og i Sale
Lyset strømme ind,
Saa vi stile, saa vi stevne
Efter Art og efter Evne!
Med det Stive os forpiner
Tydsker og Latiner!

5

📌Danmark med det lyse Belte
Frit om Blomsterliv!
Flet igjen til ædle Helte
Vugger smaa af Siv!
Djærve, milde skal de feire
Uden Blod dit Hjertes Seire,
Frihed mellem Belt og Sunde,
Som for Fugl i Lunde!

579
580