►No. 6. *Efter Syrachs Lovsang ►Kap. 44-50.
✂
178
(GSV)
►Kom, lad os prise de ►herlige Mænd,
Forfædrene vore ►fuldgæve!
179
(GSV)
Kongernes Konge de havde til Ven,
Det lysted Ham høit dem at hæve►!
✂
Herlig de straalede hver i sin ►Old,
ⓘ
Opblomstred i Ly af Hans Throne,
Mange med Æren bar Hjelme og Skjold,
►Og Retfærds den snehvide Krone!
✂
Hvor i al Verden var Mage til dem,
Som gjorde Guds Fiender til Skamme!
►►Løve i Marken men Lam i sit Hjem
Var Helten af 👤Abrahams Stamme►!
✂
►Helte og Viismænd de ►gange paa Rad,
Propheter Guds ►Raad aabenbare,
►Konstig sig rører ►og Pennen paa Blad,
Mens Toner til Tankerne svare►!
✂
►Stakket er Livet og Lykken paa Jord,
I Graven der glemmes saa Mange,
Men ►af Guds Folk der med Æren gaaer Ord,
De leve i Minder og Sange►!
✂
►Hjerte de havde, thi glemmes de ei,
Retfærdige Slægter vedvare,
28ⓘ
Sønnerne vandre paa Fædrenes Vei,
For bedre de kan ikke fare►!
✂
►Legemer smuldre, ►for Kiød er som Hø,
Med ►Navnet dog Aanden ►fremskrider,
Ei før med Ætten kan Æren uddøe,
De vare til evige Tider►!
✂
►Legemet slumrer i Graven med Fred,
Mens ►Navnet i Kirken gjenlyder,
180
(GSV)
Slægterne lytte og frydes derved,
Fortælle de Helliges Dyder►!
✂
►👤Enok, vi sjunge, han tækkedes Gud,
Og derfor han ►smagde ei Døden,
Flyttet han blev paa den Vældiges Bud,
Didhen, hvor de mindes ei ►Møden►!
✂
►👤Noah var Manden af ypperste Rang,
Retfærdig i Syndflodens Dage►,
Prise ham skal alle Folkenes Sang,
For Haab der med Liv blev tilbage!
✂
►👤Abraham Ingen kan maale sig med,
I Lykke, i Hæder og Ære,
Alle Guds Børn, hver Tid og hvert Sted,
Han skal deres Stamfader være►!
✂
►Med ham, som Ven, traadte Herren i Pagt,
Hvad kan ved den Ære vel lignes►,
►Og i hans ►Sæd, haver Sandheden sagt,
Nu skal alle Slægter velsignes►!
✂
29►👤Isak, af Roden det tidligste Skud,
Velsignelsen arved ►hernede►,
👤Abrahams, 👤Isaks og 👤Israels Gud
Det vil den Almægtige hede!
✂
►👤Jakob, han var som i Ørken et Væld,
Hvorom grønnes Palmer i Klynge,
Høvdinger tolv havde Nok i hans Held:
Velsignelsen, værd at besynge►!
✂
►►Faderens Stolthed er Sønnen fuldstor,
Som 👤Moses ei Stormand der findes,
181
(GSV)
Elsket i Himlen og elsket paa Jord,
Velsignet han evig skal mindes►!
✂
Fuldmagt han havde af Himmelens Gud,
Hans Ord kunde ►reise og fælde,
Frit i Guds Tempel gik ind og gik ud
Den ►Kæmpe, usvækket af Ælde!
✂
►Livets og ►Vidskabens Lov kaldes hans,
Gud talde med ham som sin Næste►,
►Blændende Skin af Guds Herligheds Glands
Man saae paa hans Pande sig fæste►!
✂
►Han gik i Døden, som Konger af Slag,
►Med Lovsang for Seieren vundet,
Gud fulgde med ham, til Dagen i Dag
Hans Gravhøi bag Sky kun er fundet►!
✂
►Vældig var 👤Josva i Storm og i Strid,
Saa ►end ved hans Minde der bæves,
30Frelser han var for Guds Folk i sin Tid,
►Sit Navn bar han ikke forgæves►!
✂
►Konger for ham ►gav i Hulerne Kiøb,
For han havde Seiren i Hænde,
Solen for ham gjorde Holdt i sit Løb,
Og Dag sig fordobbled som Tvende►!
✂
►Dommerne alle, som fulgde Guds Lov,
De leve i priseligt Minde,
Og deres Navn, om det med dem hensov,
Opreisning hos Efterslægt finde►!
✂
►👤Samuel var en behagelig Mand
For Ham, som paa Hjertet har Øie,
182
(GSV)
Under ham hvilede 📌Israels Land,
Og vidt skued han fra det Høie►!
✂
►📌Tyrus og 📌Sidon ►gav Bod han for Mod,
Og thinged med ingen Philister►,
►Dommere mindes, hvor ►herlig han ►stod,
Naar Gunst eller Gave dem frister►!
✂
Konger han salved med Olie feed,
►Og Sandhed ►til Jorde ham fulgde,
Undte ham ►Trolde i Graven ei Fred,
Dog Sandheden ikke han dulgde►!
✂
Flammen, som blusser paa Altret i Kveld,
Ved den er Kong 👤David at ligne,
Dybest han drak af Guds Deiligheds Væld,
Ham ►Helgene alle velsigne!
✂
31►Han var en Hyrde, saa from og saa blid,
Kun ►Helt mod den trodsige Røver,
Mange ►mon lege med Lam og med Kid,
Han legde med Bjørne og Løver►!
✂
►►Kæmpernes Rustning faldt Hyrden for tung,
Men godt svang han Stenene lette,
Rødmusset gik han ►i Kredsen ►fuldung,
Og fældte den pralende ►Jette►!
✂
►Gud var hans Støtte, hans Soel og hans Skjold,
Den Gud, som har Alting at ►raade,
Han, som giør æret, giør yndig og bold,
Og Konge han blev af Guds Naade►!
✂
►“Alt til Guds Ære!” han skrev ►i sin Haand,
Det nynned han ►og i sit Hjerte,
183
(GSV)
Lovsang i Munden ham lagde Guds Aand
►Derefter i Fryd og i Smerte►!
✂
►Hjertelig kiær var i Lyst og i Nød
Ham Skaberen, Gud i det Høie,
Derfor langt mere end Honningen sød
Var Sangen med Taarer i Øie►!
✂
Aldrig det ►ganger ad Glemme paa Jord,
Og evig i Himlen det mindes:
►👤David er Fader til 📌Israels Chor,
Hvis Mage i Verden ei findes►!
✂
►Grov var hans Synd, men hans Sorg var ►og sand,
Saa dyb, som det bundløse Hjerte,
32Naaden ham favned og reiste ►paa Stand,
Til Trøst den forvandled hans Smerte►!
✂
Himmelsk fra Dybet ►end stiger i Sky
Hans Tak til den store Forsoner,
►Og til hans ►Sæd i 📌den hellige By
Forgyldte staae evige Throner►!
✂
►👤Salomons Viisdom blev Ordsprog paa Jord,
Fra 📌Tyrus til Øerne fjerne,
Menneskets Hjerte og Aandernes Spor
Sig speilede klart i hans Hjerne►!
✂
►►Alt som en Have da blomstred i Fred
Fra 📌Dan til 📌Bershaba hans Rige,
►Glimrende 📌Templet sig reiste derved,
►Af Magen Man ►veed ei at sige►!
✂
►Sølvet og Guldet da tabde sin Priis,
Og Perler var ikke kostbare,
184
(GSV)
Alt blev fordunklet af Kongen ►fuldviis
Med Talerne gyldne og klare►!
✂
►Ordsprog og Gaader af ►Vidskabens Hav
Opstege som Perler paa Snore,
Lignelser fine som Guld og som Rav
Oplyste de Smaa ►med de Store►!
✂
►Men hvilken Skam for den viseste Mand!
Af Kvinder lod han sig bedaare,
Aanden med Kiødet ombyttede han,
Besmitted sin Afkom ►fuldsaare►!
✂
33►Daarskaben fødte den Viismand en Søn,
Og Sorg den ham fødte tillige,
Kløvet blev 👤Salomons Krone ►fuldskiøn,
Og mægtigst ►Guldkalvenes Rige►!
✂
►Miskundheds-Kilden i tusinde ►Ledd
Udtørres dog ei hos den Gode,
Evig det Stamtræ skal grønnes derved,
Som ►randt med Kong 👤David af Rode►!
✂
►Lyset ei blev i 📌Jerusalem slukt,
Og selv i ►Guldkalvenes Rige
Asken med Gnist bar en straalende Frugt,
I ►Blusset Man saae den opstige►!
✂
►►Blusset 👤Elias, med Læbe som Glød,
►Opsteg i de mørkeste Dage,
Tale som Torden, med Lynilden rød,
Da hørde i Sky Man at brage►!
✂
►Tørke udsprang af hans brændende Ord,
►Afsvidt blev alt Grønt over ►Tue,
185
(GSV)
Bundløse Revner slog bristende Jord,
Som ►Kaabber var Himmelens ►Bue►!
✂
►Sendte i Sky han sin brændende Bøn,
Nedregned der Ild paa hans Fiender►,
►Kyssed han Enkens den steendøde Søn,
Da blussed de blegnede Kinder►!
✂
34►Flammende Heste for straalende ►Karm
Den Høieste efter ham sendte,
Deraf ►end gløder de Troendes ►Barm
Ved Tanken, hvad ►Støv har ivente►!
✂
►►Sikkert ivente den Seer fra Sky
Er end i de kommende ►Dage,
Da skal 📌Jerusalem bygges paany,
►Og Soel ►gaae paa Skiven tilbage►►.
✂
►📌Israels Stammer da blomstre igien,
I Sønnen sig Fædre velsigne;
Salige Øine, som Englenes Ven
Beskue, beundre og ligne►!
✂
►Lykkelig var dog ►og Vennen, som saae,
Da herlig til Sky han blev hævet,
Til ham, enddog det er ►svart at forstaae,
Med Kaaben ►Lysaanden nedsvæved►!
✂
►Derfor, 👤Elisa, dit Liv blev saa klart,
Af glandsfulde Jærtegn omlynet►,
►Derfor det blev i din Grav aabenbart,
Du havde ►Opstandelses-Synet►.
✂
►Faa var de Sønner, som vandrede smukt
Ad ►Konninge-Faderens Veie,
186
(GSV)
Ikke dog blev i 📌Jerusalem slukt
Natlampen ved ►Stolkongens ►Leie►!
✂
►Kong 👤Ezekias var En af de Faa,
►For ham gik ►og Solen tilbage►,
35►Efterskin Øiet med Jubel da saae
Af 👤Davids de kronede Dage►!
✂
►Klipper udbored den herre med ►Preen,
Med Mure sin By han omringed,
Kilder udlokked den Konge af Steen,
Og aldrig med Fienden han thinged►!
✂
►Det var 👤Senacherib Hedninge-Drot,
Stor Kvide paa 📌Zion han voldte,
📌Israels ►Værge bød Trods han og Spot,
Som 👤Goliath ►brasked den Stolte►!
✂
►Murene rysted og Vogterne med,
For Mod var der ikke i ►Barmen,
Folket blev raadvildt, og Kongen blev rædd,
For Kraft var der ikke i Armen►!
✂
►Kongen, han vidste dog levende Raad,
Opløfted de synkende Hænder,
Bad til den Helt, som er ►herlig i Daad,
Og ►Bladet med Aandepust vender►!
✂
►Ordet udfoer: Jeg har givet dig Seir,
For Trods skal 👤Senacherib bøde!
Engel! slaae ned i Assyrerens Leir,
Saa ei han kan tælle de Døde►!
✂
►►Held 👤Esaias, den ►herlige Skjald,
Som Gud lagde Spaadom paa Tunge,
36
187
(GSV)
Gudsordet hans om 👤Senacheribs Fald
De Smaa skal med Jubel udsjunge►.
✂
►Aanden var over ham, vældig og stor,
Den 📌Israels tindrende Stjerne,
Derfor med Glands i hans ►vingede Ord
►End speile sig Tiderne fjerne►!
✂
►Sorgen paa 📌Zion blev mild ved hans Trøst,
Og Natten blev lys ved hans Syner►,
Over hans Gravhøi, som gjennem hans Røst,
Til Dagenes Ende det lyner!
✂
Konger, som trodse den Høiestes Bud,
Ved Trolde er de kun at ligne,
Som deres Navne er glemte for Gud,
Dem skal ingen Tunge velsigne!
✂
Dog, før i Aske 📌Jerusalem faldt,
Med ►Kongsgaard, med Tempel og Throne,
Bar ►end paa 📌Zion et Hoved udvalgt
Kong 👤Davids den ►herlige Krone!
✂
►Det var 👤Josias, hvis Minde paa Jord
►End dufter som Roser i Klynge,
Og naar det stiger i ►vingede Ord,
Er sødt, som naar Lærkerne synge►!
✂
►Han mellem Falske var ærlig med Flid,
Gudfrygtig af gyldige Grunde,
Han var retfærdig i ►Krogloves Tid,
Og væmmeligt var ham det Onde►!
✂
37►Ja, 👤Ezechias og 👤David og han,
Skal kaldes de ►Helligtrekonger,
188
(GSV)
Trekløver-Blomsten i 📌Israels Land,
Hvis Roes er paa Englenes Tunger►!
✂
►►Synke i Glemsel Tyrannernes Navn,
Der sig fra det Gode ►omvendte!
Selv de sig kasted i Fiendernes Favn,
📌Den hellige Stad de opbrændte►!
✂
►Med 👤Jeremias for Øine dem stod
Den Herre, hver Drot skal adlyde,
Han kunde plante, og ►ruske fra Rod,
Opbygge, men ogsaa nedbryde►!
✂
►Herren de plaged dog i hans Profet,
Afkasted de hellige Veie,
Derfor, o 📌Zion, er Ulykken skeet,
Paa dig ►gjorde Dyrene Leie►!
✂
Herre, paa Dig vi dog haabe ►fuldtrygt,
Du saarer jo kun for at læge!
►►Alt saae 👤Ezechiel 📌Templet opbygt,
Saae Herren sit Folk vederkvæge►!
✂
►Syner fra Gud ►som paa Bjergenes Top
Fremspringe i dybeste Dale,
Dødninger der stod for Seeren op,
Og ned daled ►Cherubim-Sale►!
✂
Grønnes og blomstre i Vinter og Vaar
Skal alle Profeternes Grave,
38Haabet, som Rødder i ►Guld-Støvet slaaer,
Dem giør til en Paradis-Have!
✂
►Ei var omsonst de Landflygtiges Bøn,
Skiøndt øde laae Staden og Huset,
189
(GSV)
Ved 👤Zorobabel, Kong 👤Salomons ►Søn,
Paany de sig reiste af Gruset►!
✂
►Mure ►vel savned 📌den hellige By,
Men brat 👤Nehemias den Giæve
Bygde med Porte dem prægtig paany,
Saa over dem springe ei Ræve►!
✂
Lysende altid skal 📌Israel staae
Og kaste sit Skin til det Fjerne,
►Fuldmaanen lig paa det hvælvede Blaa,
Og Morgenens tindrende Stjerne►!
✂
►📌Israels Skjold er den ►Kæmpe saa prud,
Som spænder i Skyen sin Bue!
📌Israels Lys er den høieste Gud,
Hvis Skin er i Solen at skue►!
✂
►📌Israel blomstrer som Lilien hvid,
Og blomstrer som Rosen den røde,
📌Libanons Skrænte i Sommerens Tid
Afbilde 📌Jerusalems Grøde►!
✂
►►Olietræet, som bugner af Frugt,
Og Cedren, som kneiser i Skyen,
39►Parre sig der med Viinrankerne smukt,
Til Billed af Helligdoms-Byen►!
✂
►►Alt som en Ceder med Palmer omkring
For Altret staaer Ypperstepræsten,
Naar sig med ►Offerne flokke i Ring
Hans Brødre paa Løvhyttefesten►!
✂
►►Sønner af 👤Aron er Alle som Een,
Med Salvelse af Helligaanden,
190
(GSV)
►Herren de finge til Arv og til Lehn,
Han ►føder dem alle af Haanden►!
✂
►Ypperstepræsten dog straaler i Glands
Med Purpur, med ►Hagel og Hue,
►Urim og Thumim, Brystsmykket, er hans,
Det funkler som Solen paa ►Bue►!
✂
►Bordet han farver med Viindrueblod,
Af Kalken, ham gaves ►ihænde,
►Viraken dufter fra Alterets Fod
I Flammen, ham undtes at tænde►!
✂
►Hallelujaet fra Præsternes Chor,
Med Drønet af hundred Basuner,
Stiger til Ham, som alene er stor,
Gienlyder i 👤Jakobs Pauluner►!
✂
►Psalmerne søde fra Sangernes Chor
Guds Miskundhed stille for Øie,
40Hoveder alle da synke til Jord
For Ham, som er god i det Høie►!
✂
►Ypperstepræsten med Mund og med Haand
Velsigner den knælende Skare,
Folket sig reiser i ►Fædrenes Aand
Med Ansigter milde og klare►!
✂
►Herren os give i tusinde ►Ledd
Af Hjertet Hans Lovsang at kvæde,
Til vore ►Fædre at samles i Fred
Og finde den evige Glæde!