48
►Ving-Thors Hammer.
✂ (Fremsagt af Forfatteren).
✂
►Guder gjort med Hænder,
Aand af Støvet skabt,
Det jeg frit bekiender,
Jeg har aldrig havt;
Men hos Manden, i hvis Værker
Liv og Aand har Mindesmærker,
►Immer jeg Guds Billed seer
►Ei i Marmor men i ►Leer.
Ei har jeg mig solet
Sydfor 📌Alpefjeld,
Ei paa 📌Kapitolet
Misundt 📌Rom sit Held;
Men at staae blandt dem i Aanden,
49Som med Munden og med Haanden
Storværk øve trindt paa Jord,
Det er Skjaldedrift i 📌Nord,
Og at følge 📌Nordens Helte,
Hvor med Kraft de spænde Belte,
Hvor med Glands de vinde Seire,
Det var ►dobbelt Lyst i 📌Leire,
Er ►og saa i 📌Axelstad.
✂
Derfor, trods sit snevre Kammer,
Skjalden tit stod der i Kveld,
Hvor med ►Thors berømte Hammer
Daglig hugged Dal i Fjeld
►Mod og ►Magne
*►Mod og ►Magne (Mod og Kraft) var, efter en Mythe, ►Thors Sønner, som skulde arve ►Mjølner., som den arved
Efter ►Ragnarokes Gru,
Men ei rød med Blod den farved,
Har med Glands forgyldt den nu!
✂
50Lad det Folk, som yndigst ►brammer,
Stadselig bag 📌Rhin
Kvæde om den ►Karle-Hammer,
📌Frankrig kalder sin:
Hammeren fra Oldtids Dage,
Som opveiet blev med Guld,
Men nedsank, til Gallers Klage,
Femten Mile under Muld;
►👤Brennus-Kiøllen fra 📌Lombarte,
Som stod op med 👤Bonaparte,
Knuste Been og Bjerg som ►Glar,
Borgene som braadne Kar,
Vandt med Lyn og Tordenbrag
Prisen vel i hundred Slag,
Før tilsidst, i Kamp med Aanden,
Magtesløs den fløi af Haanden,
Sank i sine gamle Spor
Femten Mile under Jord!
Lad den synke tusind Mile,
51Aldrig meer opstaae!
Derad skal som Piger smile
📌Nordens Bølger blaa;
Thi vor Hammer, dybt begravet
Med det gamle Heltekuld,
Den stod op med Lyn paa Havet
Og med Glands af sorten Muld!
Ja, for aldrig meer at segne,
Den stod op i vore Egne,
Den fra Fædres Kæmpehøi
Deres Æt ihænde fløi,
Saa mangfoldig, som i Støvet
Storværk er af Aanden øvet;
Thi i 📌Norden Præg af Aanden
►Bær selv ►Kæmpeværk af Haanden,
Vor ►Stærkodder var med Priis
Skjald og ►Kæmpe skifteviis!
Derfor liflig 📌Nordens Tunge
Kan om Haandens ►Idræt ►sjunge,
52Juble trindt om 📌Øresund:
“Storværks Egn med Haand og Mund!”
Derfor ►og i Skjaldesang
Prud sig op af Graven svang
►Ving-Thors mageløse Hammer
Med det gode Ry:
Som den sigter, ►saa den rammer,
Altid under Sky,
Maa, for Fredens Skyld, ►tilvisse
Stundum ramme ►Jetters Isse,
Men er dog med Konsten gjort
Til i Flamme
Vist at ramme
Alt hvad Aanden kalder Stort,
Saa, ved Konst og Kraftens Ord,
Storværk reiser sig i 📌Nord,
Som den ►sjunkne ►Kæmpetrop
Stod i ►Gladhjem herlig op!
Ja, da hist bag 📌Alpefjelde,
53Under klangfuldt Hammerslag,
►►Jason reiste sig med Vælde,
►Kæmpehøi paa Seirens Dag,
Da i Kamp paa 📌Kongedybet,
Under Kvad om ►Age-Thor,
Høit sig hæved over Krybet
►Vætten fra det gamle Nord,
Spaaende med Tordenstemme
Om ►Idrætter tusindfold,
Som skal ►Jetter klart beskæmme,
►Straalekrandse ►Amlets Skjold,
Sanke under ►Dannebroge
Seierstegn fra alle Kroge,
Som til Vink om hver Bedrift,
Hist de stod i Billedskrift,
Klynged sig om Mester-Haanden,
Som udmærker 👤Thorvalds Søn,
Og afbilder ►Kæmpe-Aanden
Tusindformet, immerskiøn!
✂
54Derfor, skiøndt, som Eremiten,
Jeg kun daarlig fra Graniten
Kiender ►Marmelstenen fiin,
Seer i Rune før i ►Sule
Aandens Præg, som gamle 📌Thule
Kaldte ►Kæmpevætte sin;
Ei desmindre jeg med Glæde
Er et Led af denne Kiæde,
Konstens hjemmegiorte Krands,
Der sig som et ►Tonebelte
Snoer om alle 📌Nordens Helte,
Og ombølger i sin Glands
Ham, hvis Navn, naar Støvet blunder,
Blive skal vor ny ►Vaulunder,
Vandre ►saa i 📌Nordens Skove,
Vugges ►saa paa Tidens Vove,
Tone ►saa i 📌Danevang,
Giennem mange Skjaldes Sang!
Det forkynder denne Aften,
Som bebuder meer endnu:
55Vei sig bryder ►Kæmpekraften,
Kommer Fortids Daad ihu,
Vil ei længer, som for længe,
Naar den skaber Skjaldekvad,
►Riste kun om ►rørte Strænge
Paa det stumme ►Flyveblad,
Men i Ordet, som har Vinge,
Og i Røsten, som har Klang,
Over Isserne sig svinge,
Som de gamle Skjaldes Sang,
Trylle frem de svundne Dage
Og hver ►Ædling med sin Daad,
Som i Fædres ►Valhald ►Brage,
Brydes kækt med ►Dødens Braad!
Det har ►Kæmpeaanden villet
Og indskudt i Skjaldens ►Barm,
Som vor Konstner har fremstillet
Døden skiøn i Livets Arm
* Livets og Dødens Genius af 👤Thorvaldsen (hos ►Thiele CLVI.) seet i det Forhold, som levende
Folk maae ønske..
✂
56Ja, naar, med sit Kvad i Haanden,
Giennemtrængt af ►Kæmpeaanden,
Skjalden staaer i ►Frændelag,
Med sin Moders ►Tungeslag,
Og udtrykker hvad han tænker,
Hvad hans Hjerte kalder sandt;
See, da briste Dødens Lænker,
Der om Tonerne sig ►vandt,
►Som ved Dommedags-Basunen
Dødninger af Grav opstaae►,
Kækt sig hæver Tale-Runen,
Svinger sig mod Skyer blaa,
Jubler ud, til Gravens Harme,
Dødens Bod i Livets Arme!
✂ N. F. S. Grundtvig.