Aandelig Fiskervise
(Efter ►Lukas i det Femte.)
✂
Der sad en Fisker saa tankefuld,
Og hørde paa Herrens Tale,
►Saa klang i Øret ei Sølv og Guld,
Ei Sangen i Havfru-Sale,
►Paa ►Fisker-Kvasen vor Herre sad,
Og Folk i Mængde som Blomst og Blad
De lytted i Land til ►Ordet!►
✂
467
(VU)
Nu, 👤Simon! sagde ►Gudfaders Ord,
Da Prædiken hans var ude,
Læg alle Aarer nu flux om Bord,
Dem lystre jo ►vel din Skude,
►Far ud paa Dybet og ►drag en Dræt!►
Det er paa Tiden, om jeg seer ret,
Mig lyster med dig at følge!
✂
230
(GSV)
►Ja, Lære-Mester! han svared brat,
Det kunde vi godt behøve,
Vi sleed forgiæves den hele Nat,
Dit Ord er ►og værd en Prøve!►
For Tvivl var 👤Simon slet ikke fri,
Men, speil, du Tvivler, dig smukt deri!
Han gjorde som Herren sagde.
✂
►Sin Dont han passed og Vodd han trak,
Men fandt, det ►var over Magten,
Hans Skude nikked og Voddet sprak,
Saa ►overhaands stor var ►Dragten,►
►Da vinked 👤Simon ad Venner troe,
450Og Fiske-Ladning fik Skuder to,
Saa ►færdig de var at synke.►
✂
►►Der 👤Simon Fisker det Jærtegn saae,
Da 👤Jesus han ►faldt til fode,
Og sagde: Herre, du fra mig gaae!
Jeg er ikke af de Gode,
O, laae jeg rolig kun under Muld!
Gud bedre mig! jeg er syndefuld,►
►Nu falder det mig paa Hjerte!
✂
Vor Herre saae til den Synder mildt,
►Og sagde: vær kun ei bange!
Jeg vil dig lære herefter snildt
Lyslevende Folk at fange.►
Hvad vil du, Herre! ►det er et Ord,
468
(VU)
►Saa raabde 👤Simon og sprang fra Bord,
►Fra Alt hvad ►end sit han kaldte!
✂
Saa fulgde 👤Simon vor Herres Kald,
Hos ►Ordet gik han i Skole,
Og Folk han fanged i Tusindtal,
231
(GSV)
►De skinne nu klart som Sole,
Og ►end er ikke paa Jord forbi
Det store Menneske-Fiskeri,
Som Herren og 👤Simon ►grunded.
✂
Paa Jord ►end findes det ►Færgelag,
Som kaldes 👤Sanct Peders ►Gilde,
Saa Folk vi fange endnu i Dag
Og ►føre til Livets Kilde,
Fra Verden føre vi dem til Gud,
451►Hvor frit de evig gaae ind og ud,
Og Glæden dem altid følger!
✂
I Mørket driver ei Den sit Spil,
Som er i 👤St. Peders ►Gilde,
Af ham kun fanges hvo gribes vil
Af sanddrue Ord og milde,
►Ei Naaden bruges som Lokkemad,
Med Sandhed klarlig den følges ad,
For Herren er i dem Begge!►
✂
►Med Lys vi komme, ►med Kors vi gaae,
Vi kan ingen Sjæl bedrage,
De veed det Alle, vi kalde paa,
►At Verden de maae forsage,
Paa Snekken vaier det røde Flag,
Vort Garn vi sætte ved høilys Dag,
►End ei i de smalle Sunde.
✂
Paa Hjerte-Dybet vi fare ud,
Hvor Timeligt ei kan bunde,
►Der Vodd vi trække paa Herrens Bud
For hvad ei vil gaae tilgrunde,
Hvo kun al Verden, ei Meer, attraaer,
Han ei et Ord af vor Mund forstaaer,
Ham ►griber da ei vor Tale!
✂ N. F. S. Grundtvig.