Grundtvig, N. F. S. Nordiske Smaadigte

1

Den Nordiske Juul.

1

Høit udi Gudernes hvælvede Sal
Stjernerne tindred saa vilde,
Snekongen raadte paa Bierg og i Dal,
Dræbte Smaablomsterne milde,
Bølgerne dvæled i Mulm under Iis,
Hvor dem ei Stjernerne funde,
Klipperne gjalded af Klingernes Priis,
Blodige Bækkene runde!

2

Stjernerne blinked paa lysere Grund
Østlig i Sommerens Rige,
Blomsten sig aabned i Midnattens Stund,
Himlen sig aabned tillige,
Klarlig fra Skyen nedsused en Røst,
Ei var det rullende Torden,
Salige Aander forkyndte med Lyst:
Freden skal bygge paa Jorden!

3

Tiderne randt, det paa høihellig Dag
Tusindfold gjenlød i Norden:
Gud har i Mennesket fundet Behag,
Freden skal bygge paa Jorden;
2Hjertet dog haded, mens Læberne kvad
Høit om den milde Forsoner;
Brødre sig tvætted i blodige Bad
Midt under Lovsangens Toner!

4

Fredsælle Drotter dog Vaabnenes Brag
Blidelig stilled i Norden,
Glade vi sjunge paa høihellig Dag:
Freden skal bygge paa Jorden,
Thi maae end Lande i Syd og i Vest
Bæve for Menneske-Torden,
Fredelig dog paa den hellige Fest
Hjerterne banke i Norden!

5

End os ei gjæsted det ny Gyldenaar,
Saga dog svor, det oprinder,
Aldrig hun sveeg, og som Mimer hun spaaer:
Vaagne skal Heltenes Minder!
Nordmand og Gothe og Dansker forsand
Stamfader have tilsammen,
Fædrenes Aand skal i Fædrenes Land
Brat sig forklare med Gammen!

6

Fimbultyrs Runer og Asernes Maal
Skal da i Norden gjenfindes,
Vættelys brænde paa Blad og paa Naal,
Krandsen af Egeløv vindes!
Trods alle Jetter i Øst eller Vest,
Kneise skal Nordbo i Vælde,
Ærer han Julens den fredsælle Fest,
Staaer han med Norriges Fjelde!

7

3 Mærker den Tale hver Ædling i Nord!
Gjemmer den trolig, I Kvinder!
Priser om Julen med Englenes Chor
Ham, om hvis Fødsel den minder!
Lyser, I Præster, med Varme og Vægt
Fred over Folket i Norden!
Da skal end kysses fra Slægt og til Slægt
Retten og Freden paa Jorden!