↩ Vi vil ikke her gaa tilbage til det femtende Aarhundrede, da 📌den ottomanniske Port rejste sig i 📌Konstantinopel og jog Skræk i hele Kristenheden, og endnu mindre til det trettende; da ►Mogoler eller Tartarer gjorde ligesaa og bemægtigede sig 📌Rusland, men kun i forbigaaende minde om, at fordum herskede Grækerne i det nuværende 📌Tyrki, og Goterne i 📌Rusland, samt at ►Mogolerne, som i Nordost havde ødelagt det gammelgotiske 📌Garderige, havde omtrent afhersket, da Tyrkerne i Sydost gjorde Ende paa det græske Kejserdømme; saa det er i sin Orden, at Tyrken fandt sin rette Tugtemester i Russen. Det varede imidlertid længe, før det store Kaos mellem 📌det hvide og 📌sorte Hav, fra de gamle ►Bjarmers Sæde til de gamle Goters Herberge, kunde ordne sig til en Magt, der var Tyrken overlegen, og i Mellemtiden var det især til Søs Venetianerne og til Lands Ungarer og Polakker, der maatte saa godt som muligt holde Vagt paa Kristenhedens Grænser. Først med det attende Aarhundrede ►træde Russerne i Kredsen, og selv da beundrede Kristenheden det som et stort Mirakel, at 📌Rusland kunde hamle op med 📌Sverig, 👤Peter Czar have Mod til at trodse og Held til omsider at overvinde 👤Karl den tolvte. Fra dette Stade maa 📌Rusland betragtes, naar man vil være 22►billig og skatte, hvad der under Aarhundredets Løb skete i 📌Rusland, hverken over eller under sit Værd; thi Russernes Fremskridt i saa kort en Tid er virkelig langt større, end man kunde vente, Kæmpeskridt, som bevise, at er Goterne end ►saade tyndt iblandt dem, er de dog ingenlunde uddøde; og naar det øvrige 📌Evropa enten skjalv for et Rige, der nys ved fremmedes Hjælp havde begyndt at arbejde sig ud af Barbariet, eller misundte det sin Lykke og Oplysning, da var Skylden ingenlunde paa 📌Ruslands, men ganske paa det gamle 📌Evropas Side, der ikke bedre havde bevaret sin Kraft eller benyttet sig af Lyset, der alt gjennem en Række af Aarhundreder overskinnede det. Det var sørgeligt nok, at 📌Rusland i Slutningen af det attende og Begyndelsen af det nittende Aarhundrede skulde for Kristenheden vinde en politisk Storhed, hvortil det umulig kunde ►svare, og en Overlegenhed, der højlig fristedes til at misbruge; men Skylden er vores, og Æren unægtelig 📌Ruslands, saa meget mere som det ikke blot var i 📌Rusland, 👤Napoleons Magt endelig fandt sine naturlige Grænser, men især fordi 📌Ruslands 👤Alexander, da han sad i 📌Paris, i det mindste tilsyneladende med 📌Evropas Skæbne i sin Haand, unægtelig viste en Beskedenhed, der forbavsede og beskæmmede alle de andre saakaldte store Magter.