Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Selv efter den franske Revolution og efter 👤Napoleons store Opdagelses-Rejse til 📌Moskov, selv nu ser 📌Rusland jo frygtelig nok ud, især for os Smaafolk i 📌Norden, som aldrig paa Landkortet kan sammenligne vor “Plet af Jord” med Riget fra “📌Østersøens Kyst til 📌Kinas Grænse”, ja, fra 📌det hvide til 📌det sorte Hav, uden at tænke paa et Musehul. At dette Verdens-Rige nu endelig føler sig stort nok i det mindste i 📌Evropa og har opgivet al Tanke om at indlemme enten 📌Grækenland og 📌Konstantinopel eller det gotiske Norden i sig, – det er et Haab, man nu, efter den franske Revolution og 👤Napoleons Universal-Tog, efter Grækernes Opstandelse og 📌Englands nærmere Forbindelse med Fastlandet, kan smigre sig med; men det vilde aabenbart været latterligt i 👤Katrine den andens og 👤Potemkins og 👤Suvarovs Dage, eller med ét Ord: 1788, da den lille russiske 👤Konstantin var 9, og den lille 👤Alexander 12 Aar gammel, og hele Kristenheden morede sig med at udtyde Varselet, den gamle Kejserinde havde lagt i disse store Navne, og fandt det hverken urimeligt eller frygteligt, men ret fornøjeligt, om hele Verden kunde faa Herrestammer af saa ædelt Blod og saa oplyst en Tænkemaade som 📌Nordens store Kones. 19👤Katrine den anden gjorde heller ikke selv nogen Røverkule af sit Hjærte, men tilstod ved alle Lejligheder, hun havde Lyst til at udvide sit Herredømme paa alle Kanter saa meget som muligt, og begreb slet ikke, hvordan nogen kunde fortænke hende deri, da det jo var hendes Pligt at bruge den store Magt, Himlen havde betroet hende, til alskens Storværk, og hun ej vidste bedre, end at baade Tyrker og Polakker vandt ved at komme under hendes milde og mægtige Septer.