Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Indtil saa længe maa jeg finde mig i, at min Beundring af 👤Steffens, ligesom mit Haab om 📌Danmark, synes om ikke latterlige, saa dog urimelig sværmeriske; men jeg overlader ogsaa Bedømmelsen af begge saa rolig til Fremtid og Efterslægt, at jeg selv med Flid vil bemærke, jeg har i alle Maader Skinnet imod mig; thi paa den ene Side kan vi alle se, at 📌Danmark endnu i denne Time kun viser liden Kraft og mindre Glans, og paa den anden 269Side er 👤Steffens mit kjødelige Søskendebarn, og hele min Udvikling en Frugt af hans Ord; saa min Forblindelse kan baade synes bevist og findes højst naturlig.