↩ Jeg maa da begynde med den strænge Vinter 88, hvis Ihukommelse er nylig opfrisket; thi vel var jeg naturligvis den Gang meget lille, selv i mine egne Øjne, men jeg var dog ikke blot i Verden, jeg gjorde ogsaa den Gang det første Skridt til levende Deltagelse i de store Verdens-16Begivenheder, som efter min Psykologi ikke er at kjende Bogstaver, men at ►mærke Ord. Den Begivenhed, der nærmest vakte min Deltagelse, var for Resten langt fra at være af de største, thi det var kun et lidt højere ►Bral end sædvanlig af vor halvstuderede Degn, som om Søndag Eftermiddag plejede at komme over i Præstegaarden og læse ►Berlings-Avisen, og som nu i de høje Toner gjorde alle vitterligt, at Russen havde taget 📌Oczakov med Storm og vilde inden Paaske være i 📌Konstantinopel.