XXIII.
(Den 21de September.)
✂ Mine Herrer!
✂ Man har i 👤Napoleons Dage tit nok forundret sig over, at han, der dog ellers havde saa ►skuffende en Lighed med de gamle klassiske Helte, dog vanartede saa aldeles fra dem, at han knap blev 30 Aar gammel, før han opkastede sig til Diktator, og forvandlede saa snart Republikken aldeles til et ►Kejserdom, og ombyttede saaledes den ►Borgerkrone, han ved Frihedens Forsvar havde vundet, med en Kejserkrone, han kun som Frihedens Morder og som Tyran kunde bære. – Al denne Forbavselse og alle de Bebrejdelser, man har gjort 👤Napoleon for Vold mod den franske Frihed, er imidlertid i mine Øjne latterlig og har, saa vidt jeg kan forstaa, sin eneste Grund i den Forvexling af Skin og Virkelighed, Skygger og levende Folk, der falder alle Bogorme naturlig, og var i det attende Aarhundrede bleven baade saa rodfæstet og saa almindelig, at det nittende endnu har ondt ved at ►klare den fra sig.
✂ Frihed, ægte Frihed, har der nemlig aldrig været i 📌Frankrig, og den Forvirring og Tøjlesløshed, der kaldtes ►saa, var det netop en sand Heltegjerning at ophæve. En vis Fromhed, Beskedenhed og Hjærtelighed maa der altid være, ►hvor ikke Magten skal misbruges, og alle disse Ting havde Franskmændene jo under Revolutionen hverken víst eller 253næret, men tvært imod spottet og bekæmpet; saa havde 👤Napoleon haft dem, da var han næppe bleven stor paa den Skueplads, og var i alt Fald bleven et Offer for de største Uslinger. Da det nu desuden, hvor man afskaffer den gamle Statsforfatning, maa være alle skikkelige Folks ønske, at faa den dygtigste og mest upartiske Regering, under hvilkensomhelst Form, den for Øjeblikket kan gives, og da nu hverken ►National-Forsamlingens, ►Konventets eller ►Direktoriets Regering taaler Sammenligning med 👤Napoleons, saa skulde jeg mene, han lige saa vel fortjener 📌Frankrigs Tak og Pris, fordi han gjorde sig til ►Konsul og til Kejser, som fordi han ikke blot mandelig forsvarede dets Grænser, men skaffede Franskmænd i 📌Italien og 📌Ægypten og snart i hele Verden det højeste, der var muligt: Skin og Udseende af ►den “store Nation” eller Verdens Hovedfolk; thi at han ikke virkelig omskabte dem dertil og sig selv til en kristelig Helt og Martyr, eller at han ikke gjorde Umuligheder, det maa man dog vel tilgive ham.
✂ Gjærne maatte ►vist nok baade vi og hele Verden ønsket, at 📌Frankrig og 👤Napoleon havde haft de allersandeste Forestillinger om Ret og Frihed: været Løver mod deres Fjender og Lam mod deres Venner; men vi har dog ikke mindste Ret til at kræve den Fuldkommenhed af vore Medmennesker, vi ►aabenbar selv fattes; og vi faa aldrig mindste Forstand paa store Mænd og Begivenheder, hvis vi ikke betragte dem, ligesom vi betragte de smaa omkring os, i deres rette Lys: i deres Tid og under daværende Omstændigheder.
✂ Altsaa, 👤Napoleon var en Korsikaner, født i en forskrækkelig aandløs, ugudelig og selvklog Tid, opdragen blandt det store Skuespiller-Folk og oplært til at betragte 👤Cæsar og 👤Avgustus som de største Mænd i Verden, deres Herskerdage som Verdens gyldne Tid; og saa vist som han nu rager højt frem over alle sine samtidige baade i Landet, der fødte, og [i] Landet, der fostrede 254ham, og det baade i Raad og Daad, saa vist var han en Høvding i sin Kreds; og da han ►aabenbar ikke smaalig stræbte at efterligne dem, hans Tidsalder priste som de største, men stræbte kraftig, frit og klogt at ligne og om muligt overgaa dem, ja, da 👤Napoleon, saa vidt jeg ser, virkelig fordunklede baade 👤Cæsar og 👤Avgust, saa maa vi ►aabenbar blive ganske anderledes Kæmper og Helte, end vi er, før vi, uden at blive til Latter, kan hæve os over ham. Kun det Folk, der i Gjerning og Sandhed rejser sig for Menneskets og Borgerens umistelige Ret og Frihed, udvikler og hylder en Høvding, klog og kraftig som 👤Napoleon, men tillige ædel, højmodig og hjærtelig, – kun det Folk har Ret til at se ned paa 📌Frankrig og 👤Napoleon; men netop det Folk vil klarlig indse og beskedent tilstaa, at 📌Frankrigs og 👤Napoleons Exempel var, efter Omstændighederne, baade til Opmuntring og Advarsel uundværligt: til Opmuntring, da de viste, hvad der endnu i vore Dage med forenede Kræfter lader sig udrette, og til Advarsel, da de ogsaa viste, at Magt alene gjør ingen lykkelig, at ►for Tyranni bevarer ingen Form og Statsforfatning, hvem der selv vil være fri, maa lade Næsten være det med sig, og hvem der i Længden ►vil fare vel, maa finde sig i ►Billighed, – og endelig: at der er en Haand i det skjulte, som styrer alt, saa det er ikke Klogskab, men topmaalt Daarskab, at ville sætte sig selv i Forsynets Sted: det er en ►Himmelstorm, der selv for de største ►Jætter ender med, at de styrte i Afgrunden eller smeddes til Klippen, som fordum ►Prometevs og nylig 👤Napoleon paa 📌St. Helena.
✂ Allerede den 1ste Oktober var 👤Napoleon kommen til sin Fødeby 📌Ajaccio, hvor Kanonerne ►løsnedes af sig selv, da han for strygende Vind løb ind i Havnen, da en Baad, som prajede Fregatterne, var pisket ind og havde meldt, hvem der kom. Hele Byen kom nu strax paa Benene, 255selv Øvrigheden kom ud i Baade, en Taler gjorde Helten bekjendt med de sidste Aars Historie, og da ►Karantænefolkene ikke vilde tillade nogen at gaa om Bord, raabte alle med én Mund: “Der er ingen Karantæne for 👤Bonaparte, 📌Frankrigs Frelser”; ►meget mere maatte 👤Napoleon strax i Land, og fulgtes i Procession til sit ►Fædernehus. Tropperne stod under Vaaben, men var lasede og saa godt som barbenede, og da 👤Napoleon spurgte om ►Krigskassen, sagde man, det var syv Maaneder siden, der var noget i den. Da ►udredte 👤Napoleon Solden. For Resten fandt han Fængslerne fulde og alle Folk i Totterne paa hinanden; han fik Fangerne løs og mæglede Fred.
✂ I 📌Provence, hvor man siden Slaget ved 📌Novi idelig frygtede for et ►Indbrud, var 👤Napoleon naturligvis dobbelt velkommen, og hele 📌Fréjus strømmede ud paa Reden, for at se, om det ogsaa virkelig var ham, saa ►Karantæne-Anstalterne, der maatte kommet bag efter, faldt rent bort; og endnu samme Dag satte 👤Napoleon sig paa ►Rullen til 📌Paris. Det var den 9de Oktober, og den 13de var Efterretningen paa ►Telegraf-Vinger fløjen til 📌Paris, lød først i ►Skuespilhusene, hvor den modtoges med Raabet: “Leve Republikken! Leve 👤Bonaparte!” hvorpaa fulgte patriotiske Sange og mangfoldige Spørgsmaal, som ingen kunde besvare; saa med Stykkernes Opførelse var det forbi.
✂ For at gjøre mindre Opsigt og vække mere Opmærksomhed, forandrede 👤Napoleon sin Route, da han forlod 📌Lyon, hvor han især var modtagen som en Engel, saa selv hans Kone og Brødre ►forfejlede ham, og han sad i sit lille Hus i 📌Chantereine (►nu Seinegaden) den 16de Oktober, før nogen vidste, han var i 📌Paris.
✂ [►Den 18de Brumaire. 9de November 1799.] (👤Gohier var en ►Prokurator fra 📌Rennes, havde været Minister i 93, var ►Girondist af Princip, holdt meget af et 256godt Bord, blev efter ►18de Brumaire General-Konsul i 📌Amsterdam. – 👤Moulins, en af Smaageneralerne, som blev ►Direktør ►med 👤Gohier 18de og 19de Juni 99, vilde ►18de Brumaire ikke tage sin Afsked. 👤Napoleon sagde til ham: “General! 👤Santerre er jo Deres Søskendebarn.” – “Nej, men han er min Ven.” – “Vel, saa hils ham, at dersom han rører sig, lader jeg ham skyde.” – 👤Moulins blev dog siden Kommandant i 📌Antwerpen, hvor han døde 1810. – 👤Sieyes var kommen ind [i ►Direktoriet] lidt før, i 👤Rewbells Sted.
✂ ►Underhandlingerne i 📌Rastadt [99] om Rhingrænsen af 👤Roberjot, 👤Bonnier og 👤Jean Debry. Mens de endnu varede, udbrød Krigen baade med 📌Østerrig og 📌Neapel.
✂ I 📌Holland (Januar 98), i 📌Rom (Februar 98) og i 📌Svejts (Marts 98) var alt omdannet med franske Hænder i 📌Frankrigs Lignelse til 📌den bataviske, 📌den romerske og 📌den helvetiske Republik. – 👤Rapinat i 📌Svejts, og 👤Masséna i 📌Rom. – Alt taaltes, til man fik ►Tidende om 👤Nelsons Sejer ved 📌Abukir.
✂ 📌Neapel befalede Franskmændene at rømme 📌Kirkestaten, og da det ikke skete, satte 👤Mack sig i Spidsen for 40,000 Mand og holdt Indtog i 📌Rom 29de November 98; men 17 Dage efter holdt 👤Championnet (den lille Paddehat, født i 📌Valence 1762, havde udmærket sig under 👤Jourdan, ►død [i] December 99) sit Indtog dèr og ►brød ind i ►Kongeriget; Hoffet indskibede sig hos 👤Nelson 31te December, 👤Mack sluttede en daarlig ►Stilstand 11te Januar, og da der blev Oprør i hans Lejr, flygtede han til den franske. – ►Lazzaronerne var imidlertid blevet bevæbnede, og valgte to af deres egne: 👤Paggio og 👤Mikkel Nar til Anførere og vilde intet høre om Vaabenstilstand. 👤Championnet gik mod 📌Neapel, Borgerne, som var bange for deres Forsvarere, forraadte 📌St. Elmo til ham den 25de Januar [1800], og dermed var den Krig endt. – 📌Partenopæisk Republik.
✂ 257Uden egentlig ►Erklæring begyndte Krigen mod 📌Østerrig i Marts [99], da 👤Jourdan gik over 📌Rhinen ved 📌Basel og nærmede sig 📌Donav, men blev aldeles slaaet ved 📌Stockach 25de Marts og maatte gaa tilbage over 📌Rhinen.
✂ I April kom 👤Suvarow til 📌Italien, og 15de Avgust faldt 👤Joubert i Slaget ved 📌Novi i ►det Genuesiske, hvorpaa 👤Moreau trækker sig tilbage.
✂ Den 28de April [99] var de franske ►Underhandlere i 📌Rastadt [blevne] overfaldne ved Afrejsen af ungarske Husarer, som myrdede de to og plyndrede dem alle. – Engellænderne gjorde Landgang ved 📌Helder i 📌Nordholland den 27de Avgust under 👤Abercrombie, og den hollandske Flaade i 📌Texelen overgav sig.
✂ 👤Massénas Sejer over Russerne ved 📌Zürich 25de og 26de September med 👤Korsakoff.
✂ 👤Suvarow kom netop nu ned ad 📌St. Gotthard, og tabte mer end Tredjedelen af sin Styrke, før han naade 📌Rhinen ved 📌Chur.
✂ Den 18de Oktober sluttede 👤Hertugen af York Akkord med General 👤Brune om at rømme 📌Holland.
✂ I December gik 👤Suvarow hjem. Født 1729 i 📌Finland [af oprindelig svensk Slægt]; tog 1768 📌Krakow med Storm og blev Generalmajor; 📌Oczakow og 📌Ismail; 1794 tog han 📌Praga med Storm, blev ►for Sejren i 📌Italien 👤Fyrst Italinsky, men faldt i Unaade for ingen Ting og døde af Græmmelse derover 18de Maj 1801.)
✂ [►18de og 19de Brumaire, 9de og 10de November, 1799. 👤Napoleon ►Første-Konsul. – Afgaar til Armeen i 📌Svejts 6te Maj 1800.]
✂ (Slaget ved 📌Marengo 14de Juni; ved 📌Hohenlinden 3dje December.
✂ Over 📌det lille St. Bernhardsbjærg (6,651 Fod), mellem 258📌Savoyen og 📌Piemont, gik 👤Hannibal; over 📌det store (10,380 Fod), imellem 📌Walliserlandet og 📌Piemont, gik 👤Bonaparte og naade Herberget (7,668 Fod) 15de Maj 1800, og i dets Kirke hviler 👤Desaix, balsameret, med et ►Marmorminde.
✂ Hvad der gjorde Østerrigerne trygge, var dels den Tanke, at Kanoner umulig kunde bringes over Bjærget, og dels det stærke Bjærgslot 📌Bard, mellem 📌Aosta og 📌Ivrea, der behersker det eneste Pas. Da Franskmændene kom her, maatte de ogsaa studse, stræbte forgjæves at tage Slottet med Storm, og maatte gjennem Landsbyen føre deres Skyts om Natten paa ►vel møgede Gader, men slap dog igjennem og stod ved 📌Ivrea den 25de Maj. Den 2den Juni kom 👤Bonaparte til 📌Majland og oprettede 📌Republikken. – Den franske Styrke ved 📌Marengo 30,000, kun 2700 Ryttere. Den østerrigske 40,000, med over 7000 Ryttere.
✂ Slaget begyndte den 14de Juni omtrent Kl. 7 om Morgenen; om Middagen Kl. 1 mente Østerrigerne at have vundet, og [den firsindstyveaarige] 👤Melas selv gik til 📌Alessandria for at udhvile; men Kl. 5 indtraf 👤Desaix fra 📌Rivolta, og et aldeles uventet Rytterangreb af den unge 👤Kellermann bragte det langt overlegne Østerrigske Kavalleri aldeles i Uorden, hvorpaa Fodfolket ►sprængtes, og General 👤Zach, som nu anførte, fangedes med henved 2000 Mand, og Kl. 10 var Franskmændene ►fuldelig Sejerherrer.
✂ 👤Melas, som havde mistet 6000 døde og saarede og 2-3000 Fanger, tabte nu Modet og sluttede et Forlig i 📌Alessandria, hvorved han fik Lov til at trække sig tilbage, imod at udlevere 📌Genua, 📌Coni, 📌Turin, 📌Alessandria o.s.v.
✂ 👤Napoleon selv hører man under Slaget lidet eller intet til, sige Tyskerne; men han lod ogsaa saa vel høre fra sig baade før og efter, at han nok kan overlade dem Æren, at have været dybest indviklede i det.)