↩ For nærværende Tid beherskedes 📌Akre af en 👤Achmed Pascha, der længe havde været en Skræk for hele 📌Syrien, 246og ved sin ►udmærkede Grusomhed erhvervet sig Tilnavnet 👤Djezzar eller Slagteren, hvortil han endnu, skjønt over 70 Aar gammel, blev ærlig ved at svare. Var der nogen i Særdeleshed, han hadede mer end andre Folk, da var det ogsaa netop Franskmændene, som han allerede 1791 havde drevet som Hunde baade fra 📌Akre, 📌Saida og 📌Beirut, hvor de hidtil havde haft berømte ►Faktorier; og Anledningen dertil var, at han uden Lov og Dom havde ladt en af deres Tolke drukne, hvorover de truede ham med, de vilde ►forklage ham i 📌Konstantinopel; thi det kaldte han en mageløs “Uforskammethed”, og ►gjorde alle vitterligt, at hvem af dem, der endnu efter tre Dages Forløb fandtes paa hans Enemærker, skulde ►faa et stakket Halsben. Republikken havde vel desaarsag truet 👤Djezzar slemt, men det blæste han ad, og det ser unægtelig ud som en af Lykkens Griller, at denne gamle Slagter skulde have den Triumf, at se 📌Frankrigs hidtil uovervindelige Helt, for hvem selv 📌Mantua faldt, drage med Skam og Spot fra 📌Akre, efter at have løbet elleve Gange Storm, og i hele to Maaneder udtømt al sin Krigsforraad, Kløgt og Taalmodighed.