↩ Nu var vel 👤Nelson kommen paa Admiralslisten; men hans første Bedrift derefter: et forvovent Angreb paa 📌Santa Cruz paa 📌Teneriffa (i Juni 97), mislykkedes aldeles, og her mistede 👤Nelson sin højre Arm; saa man skulde ikke trot, denne enøjede og enarmede Krøbling var den Mand, baade 👤Napoleon og 📌Danmark mest af alle havde at frygte. Skjønt det imidlertid paa hans Breve lader, som han selv var bange for, man skulde betragte ham som aflægs, saa véd dog Engelskmænd ►for godt, hvad Vovehalse due til, [saa] at de ikke skulde gjøre den Dumhed; og ►alt i Begyndelsen af 98 blev han sendt til 📌Middelhavet, for at opdage, hvad 👤Napoleon havde for i 📌Toulon, og da ►paa Timen melde det for Admiral 👤St. Vincent, som laa og indespærrede den spanske Flaade i 📌Cadiz. Da han imidlertid ingen sikker Efterretning kunde faa, blev han krydsende i Farvandet med tre Linjeskibe og nogle Fregatter lige til den 19de Maj, da den franske Flaade løb ud, og havde naturligvis slugt ham, hvis det ikke til hans ►Lykke havde været saa ►tykt i Vejret, at de intet saa’ til hinanden. Siden redte en Storm ham ilde til, saa han maatte ⓘ søge Havn paa 📌Sardinien, hvorved han tabte nogle Dage, som han dog ikke kunde brugt, da han hverken vidste, Fjenden var løben ud, eller havde Magt til at møde ham. Saa snart han derimod igjen var sejlfærdig, blev han forstærket med 11 Orlogsmænd og agtede nu at have besøgt den franske Flaade ►under 📌Malta, hvor han hørte, den lykkelig var ankommen; men da han forinden hørte, den var atter afsejlet, gættede han, den vilde styre til 📌Ægypten, og fór afsted, saa han kom for tidlig, havde ingen Ro paa sig og ledte ►om Franskmændene ved 📌Kreta, mens de landede i 📌Ægypten.