XXI.
(Den 17de September.)
✂ Mine Herrer!
✂ 📌Frankrig og 📌England er baade i deres egne og i vore Tanker blevet to absolut modsatte Størrelser, saa ingen tror ►det nærværende Forbund uden ►paa det halve; og den overdrevne Hylding, man nys i 📌England ved ►Dronningens Kroning viste en af 👤Napoleons store ►Redskaber, ►Marechal 👤Soult, ellers Hertug af 📌Dalmatien, har næppe overrasket nogen stærkere end ham selv og hele 📌Frankrig. Var nu den skarpe Modsætning mellem 📌Frankrig og 📌England som mellem Ild og Vand, – der fra 👤Ludvig den fjortendes Dage gjennem hele det attende Aarhundrede daglig voxte, og naade under 👤Napoleon saa gruelig en Højde, at de selv sammenlignede sig med 📌Rom og 📌Kartago, hvis Kamp paa Liv og Død maatte i det mindste paa én af Siderne endes med Undergang, – var denne skarpe Modsætning en Natur-Nødvendighed, da maatte jeg ved 👤Napoleons Landing i 📌Ægypten vende ham Ryggen og gaa over til den engelske Admiral 👤Nelson, saa snart han viste sig for 📌Alexandrien; thi jeg er i det hele en lige saa stor Beundrer af den engelske Historie som afgjort Spotter ►med den franske; men ligesom vort Fæderneland, saa vidt muligt, holdt sig nevtralt under hele den store ►Kæmpetrætte og fandt Forbitrelsen, hvormed den førtes, unaturlig, 236saaledes betragter jeg ogsaa Modsætningen mellem 📌Frankrig og 📌England meget mere som en Virkning af Omstændighederne end som et Værk af Naturen, og haaber, at ►det nærværende Forbund mellem 📌Evropas i Grunden største Magter, den ene til Lands og den anden til Søs, vil i det mindste vare saa længe, [som] 📌Ruslands grænseløse Herskelyst sætter dem begge i Fare; ligesom jeg heller ikke kan tænke mig noget større Uheld for 📌Evropa indtil videre, end et Fredsbrud mellem 📌Frankrig og 📌England, intet større Raseri, end om disse to i Grunden nærpaarørende Magter vilde, som i Oldtiden ►de tebanske Brødre, haardnakket fortsætte Kampen til fælles Undergang; thi det vilde i mine Øjne være hele Verdens, den dannede Verdens, Undergang og Løsenet til et barbarisk Tyranni, endnu værre end 📌Roms, kun at ligne ved ►Tatarernes i 📌Kina.
✂ Grunden til ►Hundredaars-Kampen mellem 📌Frankrig og 📌England ser jeg da i begge Magters Overmod og deraf avlede, lige saa frygtelige som udsvævende Planer til at beherske hele Verden; og under disse Omstændigheder kunde der ►vist nok ikke times Verden noget bedre end en Kamp, der ydmygede og svækkede dem begge, og Opvæxten i 📌Rusland og 📌Nordamerika af to nye Medbejlere; thi nu er det dog muligt, at den Ligevægt, man raabte højest paa, da man ivrigst nedbrød den, virkelig kan komme i Stand og en god Stund holde de store Knive i Skeden.
✂ Saa meget ►med Forord, saa De kan vide, at synes jeg under Kampen mellem 📌England og 👤Napoleon at hælde til den franske Side, da er det lige saa lidt min, som det i hine Dage var 📌Danmarks Lyst, men er 👤Nelsons og 📌Englands Skyld, som, ved at overfalde og mishandle ►Verdens fredeligste Folk, viste Drift til et Tyranni, lige saa frygteligt og langt mere lumpent end 👤Napoleons; som overalt ingen er Slaveriet vissere, end hvem der falder i Kræmmeres Vold; og er Engellænderne langt bedre at handle 237med, langt mere at stole paa og langt værdigere til en vis Grad at efterligne, saa er de dog tillige langt vanskeligere at fyldestgjøre og langt værre at trælle for, end de forfængelige og letsindige, men derfor ogsaa let bevægelige og tit godmodige Franskmænd.
✂ 📌Frankrigs og 📌Danmarks arrigste Fjende, 👤Horatio Nelson, var født 1758 i 📌Burnham Thorpe, en Landsby i 📌Norfolk, hvor hans Fader var Præst, og selv skal han, om jeg maa ►raade, i Historien hedde hverken mer eller mindre end, hvad hans ►romerske Fornavn ogsaa godt passer til: 📌Englands Vovehals; thi alle de tre Søslag, der har gjort ham navnkundig: det ved 📌Abukir, det ved 📌Kjøbenhavn og det ved 📌Trafalgar, var lutter Vovestykker, hvorved han selv godt vidste, han spillede ►paa sin Hals, men brød sig ikke om det, fordi han kjendte ikke Frygt. Til Bevis paa det sidste tjener, at, da han som en Rolling var ►løben gal om Fuglereder, og funden hen imod Aften siddende ved en Bæk, han ikke kunde komme over, og hans Bedstemoder spurgte ham, hvor det dog kunde være, at ikke baade Sult og Frygt havde drevet ham hjem, da svarede han: “Jeg har aldrig set Frygt, hvad er det for en?” Allerede tolv Aar gammel begyndte han at ►flyde, var med her ►oppe i Isen 1773 og fik allerede Skib at føre 79, men blev dog ikke navnkundig i ►den amerikanske Krig. Han var altsaa kun Kaptajn 👤Nelson endnu, da Krigen 93 brød ud med 📌Frankrig, mistede snart et Øje paa 📌Korsika og brugte det andet, saa godt han kunde, til at passe paa Franskmændene ved 📌Genua; men da 👤Napoleon kom, tabte han dem snart af Sigte, og da den spanske Flaade nu forenede sig med den franske, maatte han selv bestyre Rømningen af 📌Korsika og med hele den engelske Flaade rømme 📌Middelhavet. Som Kommandør tog han kraftig Del i Slaget ved 📌Cap St. Vincent (14de Januar 97), hvor Admiral 👤Jervis, mest ►med hans Fingre, slog den store spanske Flaade; men just derfor blev 👤Nelson ikke 238engang nævnet i Rapporten, medens Admiralen blev Lord af 📌St. Vincent.
✂ Nu var vel 👤Nelson kommen paa Admiralslisten; men hans første Bedrift derefter: et forvovent Angreb paa 📌Santa Cruz paa 📌Teneriffa (i Juni 97), mislykkedes aldeles, og her mistede 👤Nelson sin højre Arm; saa man skulde ikke trot, denne enøjede og enarmede Krøbling var den Mand, baade 👤Napoleon og 📌Danmark mest af alle havde at frygte. Skjønt det imidlertid paa hans Breve lader, som han selv var bange for, man skulde betragte ham som aflægs, saa véd dog Engelskmænd ►for godt, hvad Vovehalse due til, [saa] at de ikke skulde gjøre den Dumhed; og ►alt i Begyndelsen af 98 blev han sendt til 📌Middelhavet, for at opdage, hvad 👤Napoleon havde for i 📌Toulon, og da ►paa Timen melde det for Admiral 👤St. Vincent, som laa og indespærrede den spanske Flaade i 📌Cadiz. Da han imidlertid ingen sikker Efterretning kunde faa, blev han krydsende i Farvandet med tre Linjeskibe og nogle Fregatter lige til den 19de Maj, da den franske Flaade løb ud, og havde naturligvis slugt ham, hvis det ikke til hans ►Lykke havde været saa ►tykt i Vejret, at de intet saa’ til hinanden. Siden redte en Storm ham ilde til, saa han maatte ⓘ søge Havn paa 📌Sardinien, hvorved han tabte nogle Dage, som han dog ikke kunde brugt, da han hverken vidste, Fjenden var løben ud, eller havde Magt til at møde ham. Saa snart han derimod igjen var sejlfærdig, blev han forstærket med 11 Orlogsmænd og agtede nu at have besøgt den franske Flaade ►under 📌Malta, hvor han hørte, den lykkelig var ankommen; men da han forinden hørte, den var atter afsejlet, gættede han, den vilde styre til 📌Ægypten, og fór afsted, saa han kom for tidlig, havde ingen Ro paa sig og ledte ►om Franskmændene ved 📌Kreta, mens de landede i 📌Ægypten.
✂ Hvor ærgerlig han var, ser man af et Brev fra den Tid, hvori han skriver: “Man siger ►for et gammelt Ord, at ►Fanden hytter nok sine (the devil's children have the 239devil's luck►), for, efter at have gjort en ►Rundar paa 4-500 Mil, er jeg endnu ikke klogere paa, hvor den franske Flaade er bleven af, end jeg var for en Maaned siden.” – Han skrev imidlertid ogsaa til Admiral 👤St. Vincent: at var Franskmændene oven paa Vandet, skulde han sikkert finde dem, og til sin Allerkjæreste, 👤Lady Hamilton i 📌Neapel, skrev han: “Jeg kommer igjen, enten kronet med Lavrbær eller bedækket med ►Cypres.” Først efter at have provianteret sig paa 📌Sicilien, fik han i Bugten ved 📌Koron paa 📌Morea den 28de Juli den Besked, at den franske Flaade var for en Maaned siden sejlet til 📌Ægypten; og nu satte han da alle Sejl til, saa han allerede den 1ste Avgust om Morgenen fik 📌Alexandrien i Sigte, og opdagede Klokken 4 om Eftermiddagen, hvor den franske Flaade laa i Bugten ved 📌Abukir, mellem 📌Alexandrien og 📌Rosette; og efter adskillige Fastedage holdt 👤Nelson nu Taffel og sagde til sine Officerer, da han ►stod fra Bords: “I Morgen ved denne Tid har jeg vundet en Plads enten i Overhuset eller i 📌Westminster-Abbedi.”
✂ Admiral 👤Brueys, en fransk Adelsmand, født 📌Languedoc ►1760, havde været Søofficer før Revolutionen, og man trættes endnu om, enten det var hans eller 👤Napoleons Skyld, at han endnu efter en Maaneds Forløb laa paa den aabne Red, udsat baade for ►Sten og Stød.
✂ (Kun to Orloggere og to Fregatter slap; L'Orient paa 120 Kanoner sprang i Luften Klokken 10. – 👤Brueys laa ►alt død paa ►Skansen; af en af Masterne lod Kaptajn 👤Hallowell gjøre en Ligkiste og sendte 👤Nelson, nu Baron af 📌Nilen og 📌Burnham Thorpe. – Selv saaret, tabt henved 900 Mand. – 👤Casabianca.
✂ [Den franske Hær i 📌Ægypten.]
✂ Fortroppen forlod 📌Alexandrien den 4de Juli, 👤Napoleon den 9de. – Sandet, ►Luftsynet, ►Tantalus, Æventyrene, 👤Caffarelli-Dufalga. – 👤Ramorel, 16 Aar gammel, Tvekamp med en ►Mameluk.
✂ 240Den 23de Juli opdagedes Pyramiderne. “Soldater”, sagde 👤Napoleon, “I skal nu maale jer med 📌📌Ægyptens Beherskere; mindes, at fra Spidsen af Pyramiderne ser fire Aartusender ned paa jer!” – Franskmændene siger, der var henved 60,000 Mand samlede under 👤Murad Bey mellem Pyramiderne og Byen 📌Embabeh paa venstre [Side] ad 📌Nilen, lige over for 📌Kairo.
✂ ►Mameluk-Riget fra 1254, da 👤Ludvig den 9de var i 📌Ægypten, til 1517, da 👤Selim I. erobrede 📌Kairo. – 24 ►Beyer, omtrent 12,000 ►Mamelukker.
✂ Fire Pyramider ved 📌Gizeh vende hver sin Flade mod et af de fire Verdenshjørner. – 6-800 Fod.
✂ Den 25de Juli holdt 👤Napoleon sit Indtog i 📌Kairo; siden fulgte han 👤Ibrahim Bey paa Vej til 📌Syrien, og paa Tilbagetoget fik han Efterretning om Nederlaget ved 📌Abukir, hvortil han sagde: “Velan, vi har ingen Flaade mer, vi maa da blive, hvor vi er, eller som de gamle bane os en Udvej med ►Kæmpeskridt.”
✂ ►Nilfesten 18de Avgust. – ►👤Mahomeds Fest den 19de-22de, og da kom Briggen Lodi, som havde forladt 📌Toulon 20de Juni.
✂ Næste 22de September ►Republikkens Fest med stor Stads, og det trefarvede Flag vajede ⓘ fra den højeste Pyramides Top. – 👤Napoleon fortalte Folkene, hvor de var i Fjor og i Aar. – Paa en Triumfbue var Slaget ved Pyramiderne afbildet; hist stod: “►der er ingen Gud uden Gud, og 👤Mahomed [er] hans Profet”. – ►Marseillaisen.
✂ 👤Desaix, adelig født i 📌Auvergne 1768, skulde efter 👤Napoleons Mening højtideligholdt Festen ved 📌Thebes Ruiner; men det var langt fra: endnu i Oktober stod han ved 📌Fayum, hvor han vel slog 👤Murad, men maatte have 👤Davoust, adelig født i 📌Champagne 1770, med, før han kunde forfølge sin Sejer, og først den 22de Januar slog han 👤Murad ved 📌Samahrud, og om Morgenen den 26de opdagede 241 man fra et Forbjærg ved 📌Nilen de stolte Ruiner af 📌Thebe med ►de 100 Porte. Armeen ►præsenterede af sig selv.
✂ Den 2den Februar 99 naades 📌Syene og 📌Phile, hvor ►det franske Mærke blev indgravet i Graniten. – Da de trak ud fra 📌Syene, rejste de for Løjer en Milepæl med Indskrift: 1167,340 ►franske Mile fra 📌Paris. – Den 11te Februar 👤Hassan Bey og 👤Davoust ved 📌Luxor. – ►Rosette-Stenen. – Den 6te Februar brødes op mod 📌Syrien.
✂ 👤Kléber, født i 📌Elsas 1753, Arkitekt, først i østerrigsk Tjeneste.)