↩ Denne Armé var egentlig kun opstillet mod 📌Sardinien, som for engelske Penge strax tog Del i Krigen og agtedes fra gammel Tid for Besidder af Alpepassene og Nøglen til 📌Italien. Dette sardiniske Rige besidder rigtig nok 📌Montblanc og alle de højeste Alper, men er selv et ►opflydt Bjærg af sildig Dannelse. Det var nemlig Greverne af 📌Savoyen, der ►smaalig havde erhvervet 📌Piemont og 📌Nizza og blev Hertuger 1416. Først i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede (1713) fik Hertugen Kongetitel og 📌Sardinien, hvorpaa 👤Karl Emanuel III. spillede en ansélig Rolle fra 1730-73; men hans Søn, 👤Victor Amadeus III, som nu sad paa Tronen, var en ubetydelig Person, og uden synderlig Modstand indtog Franskmændene 1792 under 👤Montesquiou 📌Savoyen og 📌Nizza; men da 👤Montesquiou paa samme Tid faldt i Unaade, fordi han ikke vilde bemægtige sig 📌Genf, og rømte derfor Landet, blev Erobringen indtil 👤Napoleons Dage ej dreven videre; Hovedkvarteret var bestandig i 📌Nizza, og den sardiniske Lejr ved 📌Saorgio, som beherskede Vejen til 📌Piemont og 📌Lombardiet, agtedes for uindtagelig. 👤Napoleon kom til 📌Nizza i Februar 94 og hittede snart paa Raad og tvang, ved en dristig Bevægelse i April og Maj til 📌Oneglia og 📌Ormea, Sardinierne til at rømme deres ►faste Lejr. Denne Fordel blev imidlertid ikke benyttet, da Overgeneralen 👤Dumerbion var en gammel, gigtsvag Mand, og ►9de Thermidor kom imellem. I Følge 214den var 👤Napoleon, ventelig som en god Ven ad 👤Robespierre den yngre, Kommissær ved ►den italienske Armé, 15 Dage arresteret, slap vel ud, men blev i Maj 95 forsat til Infanteriet og, da han i 📌Paris mukkede mod 👤Aubry, befalet at gaa til 📌Vendeen, ►hvorimod han tog sin Afsked.