XVIII.
(Den 10de September.)
✂ Mine Herrer!
✂ Det er 👤Napoleon, jeg i Dag skulde indføre hos Dem, hans Kæmpeskygge, der for Deres Øjne skulde skride over 📌Alper og 📌Pyrenæer, over 📌Middelhavet og den halve Verden; og det maa ikke undre Dem, at jeg betænker mig et Øjeblik først og føler Trang til at skrifte, fra hvad Standpunkt jeg som Historiker betragter vor Tids ►mærkværdigste Mand, ►under sin Lykke forgudet mer end nogen dødelig siden de gamle Hedning-Dage, og efter sit Fald mishandlet, ej blot af 👤Sir Hudson Lowe, men af utallige Penne, ikke blot som den lumpneste Røver, men – deri har Franskmændene Ret – som ►Prometevs fængslet til Klippen, omringet af Gribbe, der udhakkede den dog aldrig fortærede Lever. Jeg føler ►vist nok ikke den Smerte derved, som 👤Napoleons Forgudere; thi til dem har jeg aldrig hørt; men jeg føler den dybe Uvilje, som skal besjæle os, naar Asnet sparker den døende og den døde Løve, naar Uslinger trampe paa Stormænds Grave, hvis overordentlige Kræfter aldrig var saa misbrugte, ►de jo ære baade Skaberen og Menneske-Naturen, og hvis vældige Bedrifter, hvad de saa end kostede, umulig under et vist Forsyns Styrelse kan være for dyrekjøbte. Jeg véd imidlertid meget godt, at kun faa er enige med mig om den rent historiske Betragtning af Fortiden og dens Storværk, hvorpaa jeg 210stedse mere beflitter mig; thi ligesom vore Børn altid pleje [at spørge] om enhver Gestalt, vi fremstille for dem: “Var han god?” saaledes har Middelalderens Munke og den nyere Tids Historieskrivere vænt al Verden til, om enhver historisk Person baade først og sidst at spørge: “Var han af vor Tro og ►vort Parti?” eller: “Var han dydig og oplyst?” thi disse to Spørgsmaal, skjønt de klinge noget forskjellig, løbe sædvanlig ud paa ét.
✂ ►Med Forord vil jeg derfor sige: 👤Napoleon var hverken af min Tro eller af mit ►Parti, og hverken hvad jeg i højere Forstand kalder dydig eller oplyst; men naar jeg skulde nævne nogen af alle dem, der i hans Dage spillede ansélige Roller, som jeg tror vilde brugt hans Magt og Myndighed bedre eller misbrugt den mindre, da vilde jeg komme i stor Forlegenhed; og saa længe man for Bedrifternes Skyld heller kaster et Slør over 👤Blüchers og 👤Wellingtons, for ikke at tale om 👤Cæsars og 👤Avgust's Dyder, end man løfter det, da paastaar jeg, 👤Napoleon burde ogsaa være fri for de ►Straffeprækener, det kun er mandigt og ædelt at holde for de levende, men blandt andet latterligt at spilde paa de døde.
✂ Det er sørgeligt at se saa stor en Mand, stor ej blot som Kriger, men ogsaa som Statsmand, Tænker og Lovgiver, med saa urimelige Indbildninger om sin egen Dyd og Forstand, saa fremmed for Himlen og saa ►vantro paa alt det dybe og vidunderlige i Menneske-Naturen; men i alt dette lignede han jo sin Tid og sit Folk, saa hvad der i denne Henseende udmærker ham, er kun, at han*Her fattes et Blad i Manuskriptet. Jfr. dog her efter S. 227 ff. (Udg.s Anm.)
✂ – – – – – – – – – – –
✂ 👤Napoleon har selv fortalt nogle Smaatræk fra sin Barndom, hvoriblandt det morsomste er, at han 5-6 Aar gammel gik i Skole hos en Matrone, som ellers havde 211lutter Smaapiger, og var her som eneste Dreng alles Yndling. Han plejede da bestandig at gaa til og fra Skole med en af de kjønneste Smaapiger ved Haanden, og da han aldrig kunde holde sine Strømper rigtig oppe, gjorde Drengene et Rim og sang efter ham, omtrent som man kunde sige:
✂
►👤Napoleon
Med Hoserne om Hæle
Ta'r Giacominette ved Haand,
Hendes Hjærte vil han stjæle►;
✂ hvorover den lille storagtige Person blev saa arrig, at han ►stred løs, med hvad han fik fat paa, og synes at være sluppen bedre derfra, end han fortjente.
✂ 👤Napoleon voxte for Resten op paa 📌Kadet-Akademiet i Brienne (1779-83), en lille By ved 📌Aube-Floden i 📌Champagne, som i alle Maader skylder 👤Napoleon sin Navnkundighed; thi her var det, han i 1814 kæmpede fortvivlet for sin Kejser-Krone og tabte den. Efterretningerne om hans Opførsel i 📌Brienne lyde forskjellig, men om hans overordentlige Flid og Nemme ens, og i Krigsministeriet har man fundet hans Skudsmaal fra 1783 ►saa lydende: “Hr. de 👤Bonaparte, født 15de Avgust 1769, ►4 Fod 10 Tommer og 10 Linjer høj, velbygget, frisk og sund, lydig, retskaffen, taknemmelig og meget ordentlig, har bestandig udmærket sig i Matematikken, kan temmelig godt Historie og Geografi, men er meget svag i Latinen og ►de skjønne Videnskaber. Han kan blive en ypperlig Sømand og fortjener at stige til 📌Akademiet i Paris.” Her kom han 1783 og blev allerede 1785, 16 Aar gammel, ansat som Artilleri-Officer. Hans Lærer i ►de skjønne Videnskaber (en Monsieur 👤Domairon) sammenlignede ham ikke ueffent med en Granit-Blok, opglødet i et ildsprudende Bjærg; men hans tyske Lærer (Hr. 👤Bauer) erklærede ham ubarmhjærtig for en stor Dumrian, fordi han ikke kunde Tysk, og selv da han hørte, han var den største Mate212matiker paa Akademiet, lod han sig dog ikke deraf forvilde, men udbrød: “Ja, har jeg ikke nok altid tænkt, at Matematikken var kun for Kjødhoveder!”
✂ ►Plutark var 👤Napoleons Yndlings-Bog, og mens han laa i Garnison i 📌Valence (📌Dauphiné) og 📌Auxonne (📌Bourgogne), gav han sig af Kjedsommelighed til at være Forfatter: hans lille Korsikas-Historie, republikansk og antifransk, sendte han 👤Paoli; men den blev aldrig trykt og er forsvunden. Derimod har man faaet et andet af hans Ungdoms-Arbejder trykt, en Prisafhandling nemlig fra 1786, som blev kronet af Akademiet i 📌Lyon for Besvarelsen af det Spørgsmaal: ►“Hvilken Tænkemaade der bedst tjener til at gjøre Mennesket lykkeligt?”
✂ Langt vigtigere for os er hans Brev til 👤Paoli i 1789, hvor han ytrer sig med største Harme om den franske Undertrykkelse af 📌Korsika ved “Soldater, Jurister og Skattefogeder”; og da nu 👤Paoli 1790 efter 👤Mirabeaus Forslag kaldtes tilbage til 📌Korsika og fik 1792 øverste Kommando, da gik 👤Napoleon ogsaa til 📌Korsika som Major ved Landeværnet, dog var han i 📌Paris baade 20de Juni og 10de Avgust og gjorde siden det ►daarlige Tog til 📌Sardinien med 1793. Kort efter gjorde 👤Paoli Opstand, og da 👤Napoleon med sin Familie modsatte sig, blev de højtidelig landsforviste 27de Maj 93, hvorpaa 👤Napoleon gik til ►den italienske Armé, hvortil han hørte, og hans Familie blev i 📌Marseille, hvor hans Broder 👤Josef ægtede Kjøbmand 👤Clarys Datter 👤Julie, Søster til Dronningen i 📌Sverrig, som 👤Napoleon skal have friet til.
✂ Nu fulgte 📌Toulons Belejring, hvorved 👤Napoleon, man véd ikke ved hvis Anbefaling, blev sat til at bestyre Artilleriet og modtoges 12te September meget koldt af 👤Carteaux, men anbefalede sig siden varmt ved 📌Malbosquet og 📌Mulgrave. Vel nævnede ►Konvents-Kommissærerne end ikke hans Navn i deres Indberetning, men General 👤Dugommier bad derimod ►Velfærds-Komiteen lægge vel Mærke 213til den unge Mand, som vilde ►lægge en stor Vægt i Skaalen, paa hvad Side han valgte. – 👤Dugommier fra 📌Guadeloupe, født 1736, Millionær før Revolutionen, fik til sidst Anførslen ved 📌Toulon og blev saa Overgeneral ved 📌Pyrenæerne, hvor han faldt ved 📌St. Sebastian den 17de November 94. – Det var altsaa ved hans Anbefaling, 👤Napoleon blev Brigade-General 25de Januar 94, og efter at have berejst 📌Provences Kyst, for at ordne ►Forsvars-Anstalterne mod Landgang, modtog han ►Befalingen over Artilleriet ved ►den italienske Armé.
✂ Denne Armé var egentlig kun opstillet mod 📌Sardinien, som for engelske Penge strax tog Del i Krigen og agtedes fra gammel Tid for Besidder af Alpepassene og Nøglen til 📌Italien. Dette sardiniske Rige besidder rigtig nok 📌Montblanc og alle de højeste Alper, men er selv et ►opflydt Bjærg af sildig Dannelse. Det var nemlig Greverne af 📌Savoyen, der ►smaalig havde erhvervet 📌Piemont og 📌Nizza og blev Hertuger 1416. Først i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede (1713) fik Hertugen Kongetitel og 📌Sardinien, hvorpaa 👤Karl Emanuel III. spillede en ansélig Rolle fra 1730-73; men hans Søn, 👤Victor Amadeus III, som nu sad paa Tronen, var en ubetydelig Person, og uden synderlig Modstand indtog Franskmændene 1792 under 👤Montesquiou 📌Savoyen og 📌Nizza; men da 👤Montesquiou paa samme Tid faldt i Unaade, fordi han ikke vilde bemægtige sig 📌Genf, og rømte derfor Landet, blev Erobringen indtil 👤Napoleons Dage ej dreven videre; Hovedkvarteret var bestandig i 📌Nizza, og den sardiniske Lejr ved 📌Saorgio, som beherskede Vejen til 📌Piemont og 📌Lombardiet, agtedes for uindtagelig. 👤Napoleon kom til 📌Nizza i Februar 94 og hittede snart paa Raad og tvang, ved en dristig Bevægelse i April og Maj til 📌Oneglia og 📌Ormea, Sardinierne til at rømme deres ►faste Lejr. Denne Fordel blev imidlertid ikke benyttet, da Overgeneralen 👤Dumerbion var en gammel, gigtsvag Mand, og ►9de Thermidor kom imellem. I Følge 214den var 👤Napoleon, ventelig som en god Ven ad 👤Robespierre den yngre, Kommissær ved ►den italienske Armé, 15 Dage arresteret, slap vel ud, men blev i Maj 95 forsat til Infanteriet og, da han i 📌Paris mukkede mod 👤Aubry, befalet at gaa til 📌Vendeen, ►hvorimod han tog sin Afsked.
✂ Nu laa da 👤Napoleon ledig i 📌Paris med ►smal Kost og havde i Sinde at gaa til 📌Konstantinopel og sætte det tyrkiske Artilleri paa en bedre Fod; men de i ►Velfærds-Komiteen, der havde brugt ham i ►den italienske Armés Anliggender, erklærede ham for værd at beholde.
✂ (►13de Vendémiaire, 5te Oktober, 95.)
✂ 👤Napoleon blev nu General i det indre og havde altsaa ►Levebrød, men han ønskede mer og fik Overanførslen over ►den italienske Armé 23de Februar 96 efter 👤Scherer, en ►Baseler, som først havde staaet i østerrigsk Tjeneste, der vel i November 95 havde slaaet Sardiniere og Østerrigere (ved 📌Ceva og 📌Loano) og var trængt frem til 📌Savone, men havde ikke benyttet Sejren og blev derfor afløst.
✂ ►Den 7de Germinal (27de Marts) ankom 👤Napoleon i 📌Nizza, hvor han fandt lidt over 30,000 Mand paa Benene, mod 40,000 Mand Østerrigere under 👤Beaulieu og 20,000 ►Piemontesere under 👤Colli; men han forefandt som Chef for Generalstaben 👤Berthier, siden Prins af 📌Wagram og Fyrste af 📌Neufchatel, født i 📌Versailles 1753, død i 📌Bamberg ved et Spring ud af et Vindve 1ste Juni 1815, da han saa’ Russerne marchere igjennem; Ingeniør-Oberst før Revolutionen. – Som Divisions-Generaler forefandt han 👤Augereau (siden Hertug af 📌Castiglione, født i 📌Paris 1757, hvervet til 📌Neapel, hvor han saa var ►Fægtemester; 1815 vilde 👤Napoleon ikke bruge ham, og han døde 1816 af Vattersot); [👤Masséna, 👤Serrurier, 👤Joubert og 👤Murat].
✂ 👤Napoleon sagde til Armeen: “I er forsultne og ►mesten nøgne; Regeringen skylder jer meget, men den har ingen Ting; jeres Mod og Udholdenhed gjør jer Ære, men skaffer jer hverken Fordel eller Berømmelse (►gloire); men jeg vil 215føre jer til Verdens frugtbareste Sletter, hvor I skal finde store Stæder og rige Landskaber, Ære, Glans og Rigdom. Skulde ►den italienske Armé ikke have Mod til at følge mig?“
✂ Var 👤Napoleon opsat paa at begynde sin Sejersbane, da var Hæren ej mindre utaalmodig for Brød; thi det var Skriget fra alle Sider, indtil Sejrene ved 📌Montenotte og 📌Millesimo 11te-14de April adskilte Østerrigere og Sardiniere, aabnede Vejen baade til 📌Turin og 📌Majland, begejstrede 📌Frankrig og forbavsede 📌Evropa. At vurdere 👤Napoleons Krigskunst, hvormed han omgik 📌Alperne og ►skuffede Fjenden, maa vi overlade til de kyndige; men nævnes maa Oberst 👤Rampon, der i en Skanse paa 📌Montelegino med 1500 Mand opholdt det Østerrigske Centrum en hel Dag, saa 👤Napoleon fik Stunder til at samle sine Kræfter ved 📌Montenotte; thi herpaa berode vel Sejeren. Den østerrigske General 👤Provera vandt ikke mindre Udmærkelse foran Slaget ved 📌Millesimo, ved haardnakket med 2000 Mand at forsvare den gamle Borg 📌Cossaria mod hele 👤Augereaus Division; men da Slaget næste Dag tabtes, maatte han ►strække Gevær. Ved 📌Millesimo udmærkede 👤Lannes sig først; han var født i 📌Lectour i 📌Gascogne 1769, havde tjent sig op fra Soldat, var Adjudant ved den parisiske ►Nationalgarde ►13de Vendémiaire og blev derved kjendt med 👤Napoleon, som tog ham med til 📌Italien, [han] blev Hertug af 📌Montebello, men fik sit Banesaar 1809 i Slaget ved 📌Eslingen.
✂ Dagen efter Sejeren ved 📌Millesimo havde 7000 Østerrigere under 👤Wukassowich nær forstyrret det hele, da de af en Fejltagelse kom til 📌Dego, det forrige Hovedkvarter; 👤Napoleon sejrede imidlertid og vendte sig med sin Hovedstyrke mod 👤Colli, som tabte Modet og trak sig tilbage fra 📌Ceva og 📌Mondovi paa 📌Turin, hvor man slaaet af Skræk overgav 👤Napoleon de Fæstninger, han forlangte, blot for en Vaabenstilstand (28de April).
✂ 216Nu udstedte 👤Napoleon den første af sine navnkundige Proklamationer, der vel omsider blev til Spot, men var dog først længe til uberegnelig Opmuntring for de franske Hære, til Gru og Ulykke for deres Fjender: “Soldater!” hed det, “I har vundet sex Slag paa fjorten Dage, taget 21 Faner, 55 Kanoner, flere Fæstninger og 📌Piemonts frugtbare Marker; over 10,000 Fjender har I dræbt eller saaret, og 15,000 har I fanget levende. Hidindtil sloges I for de golde Klipper; blottede for alt, har I vidst at undvære det, vandt Sejer uden Skyts, gik over Floder uden Broer, over Bjærge uden Sko, hjalp jer foruden Brændevin og tit uden Brød. Kun Republikkens Falanx, kun Frihedens Forsvarere, var i Stand til at lide, hvad I har lidt; derfor være I takkede, Soldater! et taknemmeligt Fæderneland skylder eder sin Lykke. Begge Krigshærene, som nys angreb jer dristig, de flygte nu bævende for jer. Men, Soldater! intet er gjort, saa længe noget staar tilbage; I indtog endnu hverken 📌Turin eller 📌Majland, og 👤Basseville's Mordere trampe endnu paa Gravene af 👤Tarqvins Overvindere. Tør man kanské sige: der findes dog dem iblandt jer, som blødsødne helst vendte tilbage til 📌Alpers og 📌Apenniners Aase? Nej, det kan jeg umulig tro; Sejerherrerne ved 📌Montenotte og 📌Millesimo, ved 📌Dego og 📌Mondovi, maa brænde af Begjærlighed efter at udbrede det franske Folks Ros i det fjærne.”
✂ Med det samme tilføjede han: “📌Italiens Folkestammer! den franske Hær er kun kommen for at bryde eders Lænker, 📌Frankrig er en Ven af alle Folkene; ►kommer os derfor i Møde med Tillid! vi vil agte eders Religion, eders Ejendom og eders Sæder; med ►Højmodighed føre vi Krigen, thi vi er kun Fjender ad Tyrannerne, som nedværdige eder til Slaver.”
✂ Heraf var det klart, 👤Napoleon vilde ikke slumre paa sine Lavrbær; men han sagde det rent ud i sit Brev til ►Direktoriet, hvor det hed: “📌Ceva, 📌Coni og 📌Alessandria er 217i vore Hænder, og De kan da foreskrive 📌Sardinien, hvilke Fredsbetingelser De vil; thi vil man ikke indgaa dem, beholder jeg Fæstningerne og rykker mod 📌Turin. Imidlertid ►brækker jeg i Morgen op, for at drive 👤Beaulieu tilbage over 📌Po og bemægtige mig hele 📌Lombardiet; og inden en Maaned staar jeg i Tyroler-Bjærgene, hvor jeg da haaber at møde ►Rhin-Armeen, saa vi kan forlægge Krigs-Skuepladsen til 📌Bajern.” Han bad imidlertid om Forstærkning og brugte blandt andet de ►mærkværdige Udtryk: “Man har sendt mig 40 ridende Artillerister uden Heste, men jeg skal bede om tolv Kompagnier; og lad det endelig ikke betros til Skriverne, som bruge ti Dage til at udstede en Ordre og kan være hovedløse nok til at forskrive mig dem fra 📌Holland, saa jeg ser dem ikke før en Gang i Oktober.“
✂ Virkelig satte nu ogsaa 👤Napoleon 7de Maj over 📌Po ved 📌Piacenza, hvor man mindst ventede ham, hvorpaa 👤Beaulieu trak sig tilbage over 📌Adda. Her stod da det berømte Slag den 10de Maj, som afgjorde 📌Lombardiets Skæbne og bærer Navn af Byen 📌Lodi, fordi det var om Broen herfra over 📌Adda, det gjaldt. Bag den stod 👤Beaulieu med sin Hær i Slagorden, og 30 svære Kanoner bestrøg Broen. Med 👤Berthier, 👤Masséna, 👤Lannes og flere Generaler i Spidsen trængte imidlertid ►de forvovne Kroppe over Broen, tog Kanonerne, gjennembrød 👤Beaulieus Linje og sprængte hele Hæren. Den 15de Maj holdt 👤Napoleon triumferende sit Indtog i 📌Majland.
✂ I Juni sluttede nu 👤Kongen af Sardinien en Fred, hvorved han afstod 📌Savoyen og 📌Nizza og lod Franskmændene beholde alle sine Fæstninger til den almindelige Fred. 👤Hertugen af Parma havde allerede 9de Maj kjøbt Vaabenstilstand for 2 Millioner i klingende Mønt, 1700 Heste og 20 Malerier, ►hvilke de franske Kunstkjendere vilde vælge.