Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Det var i 📌Versailles, Forsamlingen holdtes, i 📌Versailles, lidt over to Mil fra 📌Paris, før 👤Ludvig den fjortendes Tid en lille Flække med et Jagtslot i en Ørk, men under ham opvoxet til en Stad af Størrelse som 📌Kjøbenhavn, og nu med ham berømt over hele 📌Evropa af det uhyre Slot, han dèr bygte og gjorde til sin Bopæl, et Slot, hvis Façade, man siger, er 1800 Fod, saa nær en Tolvtedel Mil lang, og som selv 👤Napoleon fortvivlede om at kunne fylde, men som dog 👤Ludvig Filip paa en Maade har faaet smukt møbleret og stærkt besøgt, ved at gjøre det til et Kunst-Galleri for hele 📌Frankrigs Historie, hvorom Engelskmanden, af hvem jeg har min Efterretning, vel siger en Del træffende Spydigheder, men ærgrer sig dog sikkert i Grunden over, at 📌England ikke har vist sin i det ny 📌Evropa mageløse Historie samme Opmærksomhed.