↩ Hvad saa nu Platheden angaar, som den danske Slette, ellers fordum berømt under Navn af 📌Videslet, fra Arilds Tid skal have haft, da tjener til Gjensvar, at man 497kun slet benytter sit høje Stade paa Bjærg-Aasen, naar man oversér Havet i Steden for at overskue det; og det gjør man dog aabenbar, naar man enten oversér, at Havet hører med til den danske Slette, eller kalder Havet plat, fordi det ej forstener sine Bjærge, men skyder dem kun op i Nødsfald og til Højtid, og elsker dagligdags den stille, klare Flade over Dybet, hvori ikke blot alle Klinter, men Sol og Maane og alle Stjærner venlig spejle sig. Eller er det maaské blot i Naturen, og ej dobbelt i Historien, den nordiske Slette kan dristig maale sig med 📌Nordens Bjærge? Synes maaské 📌Danmark kun at trone med Glans paa ►Dronning-Stolen i 📌Nordens Oldtid, fordi 👤Saxo Grammaticus og ►hans ny Fordansker listig har stjaalet baade ►Frejas ►Fjederham og ►Folkvang, ►Odins ►Lidskjalv og ►Valhal, ►Age-Tors ►Mjølner og ►Balders ►Brejdeblik, og stukket [dem] i Smug til den lille, buttede ►Havfrue, i hvem de var tossede nok til at forgabe sig, som ►Frej i ►Gerda Gymersdatter? Nej, var denne ►Havfrue med de ni Hjærter ikke fordum 📌Nordens Dronning, med alle de tre Løver: den norske saa vel som den gotiske og angelsaxiske Løve, logrende ved sin Fod, som hine paa ►Kirkes Ø, og kæmpende heltelig til hendes Ære, for hendes Fred, om hendes Gunst, saa snart hun vinkede, saa snart hun løftede sin klare Stemme til at kvæde ►Bjarkemaal og fór i Harnisk som en ►Skjoldmø og ►Valkyrje, – var det ikke saa, da er det aabenbar ikke 👤Saxe og ►hans Oversætter, men alle det gamle 📌Nordens baade Skjalde og ►Sagamænd, der som ►Frej blev straffede, fordi de vovede sig op i ►Odins ►Lidskjalv: straffede med rasende Kjærlighed til en Jættemø, som de kjøbte med al ►Asgaards Herlighed, ikke blot paa Bjærgenes, men paa Sandheds Bekostning. Thi lige saa lidt som jeg kan med rette mistænkes for selv at have digtet, hvad jeg oversatte, lige saa lidt kan 👤Saxe med rette mistænkes for at have falskelig henført Oldtidens nordiske Storværk til 📌Danmark; thi Angelsaxere og Islændere gjør jo aabenbar 498det samme. 📌Danmark, som ►Skjoldunglandet, er jo i ►Bjovulvs Drape 📌Nordens Perle, som det er ►Goteheltens højeste Ære at have udfriet af Troldeklør, ligesom det er hans bedste Løn at kaldes Søn i Danekongens Gaard; og medens Islænderne er saa godt som tavse baade om 📌Norges og 📌Gotlands Oldtid, kappes de jo med 👤Saxe om at ophøje 📌Danmarks ►Skjoldunger, fra ►Frode Fredegod, for hvem ►Jættekvinden malede Guld, til den mageløse ►Rolv Krage, som saade det paa ►Fyresvold! Men har nu aabenbar Havfruen indtaget og begejstret lige saa vel 📌Englands og 📌Islands Skjalde som 👤Saxe og ►hans Fordansker, med hvad Ret tør man [da] nu paastaa, at hun, der begejstrede Skjaldene, ikke ogsaa begejstrede ►Kæmperne, skjønt de sædvanlig, som ►Bjovulv, ►Bjarke og ►Stærkodder, var lidt af begge Dele? Eller ligger maaské Skammen deri, at den danske Natur er kvindelig og drager derfor Kraften til sig som en Elsker, udvikler den kun hos sig som en Moder? Velan! den Skam faar Dronningen i 📌Norden se til, hun med Værdighed kan bære, thi Naturens Love kan ikke engang hun forandre; og jeg tør mene, selv de rigeste ►Norbagger taber mer med Øjet for Dronningen i hendes Dejlighed og Delagtigheden i hendes Smag og Dannelse, end Dronningen taber i deres altid lidt knappe og fornemme Hylding.