↩ Endnu da Kejser 👤Josef i 1787 havde den berømte Sammenkomst med Kejserinde 👤Katrine i 📌Kherson, levede han i den søde Skaberdrøm, men vaktes af den i de samme Dage ved den første ►Jobspost om Opstand i 📌Belgien, og dermed begyndte den svare ►Krebsgang, saa han havde kun et ulykkeligt Varsel for sin Tyrkekrig, som da ogsaa blev saa uheldig, at man ordentlig maatte forbavses derover, naar man ikke vidste, at 👤Josefs Krigskunst var lige saa luftig som hans Statskunst, i det han omhyggelig langs med den tyrkiske Grænse trak en ►Kordon imod Krigen, som han selv havde erklæret, uden at naturligvis Tyrkerne respekterede samme ►Kordon, men var forvovne nok til at bryde igjennem og derved forstyrre den hele Operationsplan, som formodentlig var: at gaa forsigtig frem paa den hele Linje og med saa lidt Blods33udgydelse som muligt indtage sin beskikkede Del af 📌det tyrkiske Rige. At det imidlertid lige saa lidt nu som nogen Sinde var personlig Tapperhed, Østerrigerne manglede, saa’ man, da Kejser 👤Josef og hans taktiske Skolemester 👤Lasky overlod Anførselen til den gamle 👤Laudon, berømt fra Syvaarskrigen; thi da blev ikke blot Grænserne kjækt forsvarede, men de berømte tyrkiske Grænsefæstninger 📌Choczim ved 📌Dniester og 📌Belgrad ved 📌Donav erobrede, og selv midt under Skolemesterskabet beundrede hele 📌Evropa en østerrigsk Batallion, som var kastet ind i den saakaldte 📌Veterani-Hule i Klipperne ved 📌Donav, ej langt fra 📌Orsova, en kolossalsk Jættestue, der for Resten beskrives saa romantisk, at man vanskelig, uden at have set den med egne Øjne, kan vide, hvor meget der er historisk. Denne Hule – som har sit Navn af en østerrigsk General 👤Veterani, som i Slutningen af det 17de Aarhundrede med 300 Mand forsvarede den i 45 Dage – forsvarede nu Oberst 👤Stein i 21 mod en hel tyrkisk Hær og indskød selv Barbaren en saadan Ærbødighed, at den Haandfuld tapre, der omsider maatte overgive sig, behandledes med al mulig ►Artighed, løslodes og ledsagedes med Æresvagt til den østerrigske Lejr.