↩ Men er nu en Dansk ►Høiskole, saa kongelig, saa fri og ►folkelig, som mueligt, nødvendig til Embedsmændenes Dannelse, mon den da skulde være det mindre for den store Deel af Folket, der ikke vil eller kan dog umuelig blive Embedsmænd, men maae ernære baade sig selv og dem? At denne Folkets Rod og Stamme, ►Fæstere og ►Selveiere, baade store og smaa, Handværkere af alle Slags, Sømænd og Handelsmænd, ei trænge til anden Oplysning og Dannelse end den, de faae bag Ploven, i Værkstedet, ►til Tops og i ►Kramboden, det maae Bar 30 barer og Tyranner tænke, men det var aldrig, enten hos Konger eller Folk, den Nordiske Tankegang, og kunde aldrig blive det, fordi det giælder her, ►trods nogensteds, at vi er alle af “eet Blod”, saa de samme Anlæg til Dannelse findes i Hytter som i ►Høielofte. Denne Natur-Lighed, som nu kun findes ret i de Nordiske Riger, hvor ingen Fremmede trængde ind og gjorde de gamle Indbyggere til Slaver, kan vi ikke noksom skatte, da den er skikket til at give Fædrenelands-Kiærligheden anderledes Dybde og den ►folkelige Dannelse anderledes Sandhed end ellers var muelig, og havde vor i det Hele sørgelige Skole-Historie end intet andet Lysparti, er det dog unægtelig et Saadant, at Skolen ligefra Reformationen og især siden ►1660 frigjorde og saa at sige adlede Drengen fra den usleste Hytte, saa han kunde deeltage i den høieste Udvikling og stige til de høieste Værdigheder. Saaledes blev f. Ex. nylig ► Husmands-Sønnen fra 📌Fyen ei blot vor største ►Grammatiker, men En af Europas største Sproggrandskere, og havde hans Sproggrandskning ikke Liv og Aand Nok til at overvinde alle Grammatikens og Bogstavvæsenets Fristelser, da var det aabenbar kun ►Latin-Skolen, der havde svækket ham; saa var der intet andet Folk under Solen værdigt til en ►Høiskole paa 211 (VU) Modersmaalet, saa var dog det Danske, og kunde intet andet Folk vente sin Regierings Omhu for Almeen-Oplysning og Patriotisk Dannelse, saa 31 maatte dog det Danske, hvis faderlige Konger heri som i al ►Folkelighed 98 (Gskv) længe var Mønstre, som 📌Europa ønskede, alle Konger vilde efterligne. Kunde der imidlertid endnu være mindste Tvivl enten om det Danske Folks Værdighed til en Dannelse efter sit Hjerte, eller om 👤Dannerkongens Erkiendelse deraf eller landsfaderlige Omhu derfor, da hævedes den unægtelig om ikke glimrende saa dog glædelig ved den fri ►Folke-Stemme, 👤Kong Fredrik den Livsalige fremkaldte i ► 📌Sællands og 📌Jyllands gamle Hovedstæder ; thi at der hører en udbredt Patriotisk Oplysning til i vore Dage at giøre ►Folke-Stemmen sikker og sømmelig, er soleklart, og at der da var ingen Bøn, Majestæten villigere laande Øre til end ►Bønnen om en Folke og Borger-Skole for Livet , det fulgde af sig selv. Det er nemlig Forstandens Tid, vi leve i, og det vil ingenlunde sige, at Folk nu fødes med al den Forstand de behøve, men at vi alle har en vældig Drift til at følge hver sit eget Hoved, saa Misforstand har aldrig gjort saamegen Fortræd, som den giør nu og vil giøre herefter, hvor Man ei i Tide sørger hensigtmæssig for en Almeen-Oplysning især om ►borgerlige Ting, der kan samle de fleste gode Hoveder under een Hat, under ►Guld-Hatten nemlig paa Folke-Hovedet, som er den landsfaderlige Krone. En saadan Oplysning vil imidlertid ogsaa, kun meer eller mindre, lyk 32 kes overalt i Christenheden, hvor Man med Flid vil opelske den, og, jeg er vis paa, ingensteds lykkes bedre end i vort 📌Norden, neppe nogensteds saa fuldstændig som i 📌Danmark, der forholdsviis, aldrig forstyrredes af stærke Lidenskaber, men har sine farlige Arvefiender i den Døsighed og Lettroenhed, der kun, naar Oplysningen forsømmes eller forfeiles, ►vil give Fienden vundet. Forsømt er nu Oplysningen, forholdsviis, aldrig i 📌Danmark, men den er hidtil aabenbar forfeilet, i det den løb ud paa at skaffe Alle Tydsk Forstand paa Himlen og Logiken, og Embedsmændene tillige Romersk Forstand paa hele Verden, men Ingen sund Forstand paa hvad der ligger os Alle nærmest: paa vor egen Natur, Fædrenelandets Vilkaar og fælles Bedste, hvad dog ikke blot er det i ►borgerlig Henseende “►ene Fornødne”, men nok ogsaa det Eneste, Dannemænd i Almindelighed har 99 (Gskv) Hoved til at forstaae. Det er derfor intet Under, men en ligesaa nødvendig som sørgelig Følge af Feiltagelsen, at de fleste Folk i 📌Danmark føle og bekiende, de har slet ingen Forstand paa jordiske, virkelige og ►borgerlige Ting, udenfor deres egenlige Stilling, Syssel og Næ 212 (VU) ringsvei, og at næsten al den saakaldte Forstand paa naturlige og ►borgerlige Ting i det Hele, i det Mindste anvendt paa 📌Danmark, er Misforstand. Det maa nemlig, efter Gangen vi har gaaet, i Regelen, enten være den 33 Romerske eller den Tydske Tankegang om Menneske-Naturen, de ►borgerlige Forhold og det almindelige Bedste, Man har stræbt at tilegne sig, hvad sædvanlig lykkes Dannemænd kun meget maadeligt, og naar det lykkes allerbedst, maa føde den farligste Misforstand; thi havde end den Romerske og Tydske Tankegang i deres Hjemstavn skabt ligesaamegen Enighed og ►Borgerlig Lyksalighed, som Historien lærer, de skabde det Modsatte, saa vilde de dog hos saa utydsk og uromersk et Folk som det Danske, giøre idel Fortræd. Kun lidt er imidlertid den Ulykke, en saa vildfremmed Tankegang om naturlige og ►borgerlige Ting hidtil har gjort, mod hvad den vilde og maatte giøre herefter, ved at vildlede eller trodse den fri ►Folke-Stemme, hvis ikke snart en levende, naturlig og patriotisk Oplysning hos de Fleste fordrev den fremmede Tankegang og gjorde den hos Resten afmægtig, altsaa i ►borgerlig Henseende uskadelig. Men en saadan mild og velgiørende Oplysning maa ogsaa i Forstands-Tiden med Natur-Nødvendighed udvikle sig i 📌Danmark, saasnart Leilighed gives, thi al levende Forstand eller Forstand paa Livet er slet intet Andet end en Følelse hos os, der kommer for Lyset og bliver sig selv klar, og naar Dannemænd faae en Forstand, der svarer til den Følelse, det mildeste, fre 34 deligste og ►troeste Folk giennem Aarhundreder har lagt for Dagen, hvilken Dødelig skulde da ikke misunde Dannerkongen Hans Lykke, hvem skulde have Lyst til at leve og see gode Dage, og ei ønske sig en Bolig i 📌Danmark! Hvor i al Verden skulde det vel saaledes enten snarere indsees eller gladere bifaldes, ►at et Folks Lykke ingenlunde, som hardtad alle de Fremmede 100 (Gskv) mene, beroer paa at de er deres egne Lovgivere, ► men paa at Loven er “► billig og kvemmelig ” og at Regieringen baade har Ære af at give og Magt til at overholde saadanne Love; hvor i al Verden, spørger jeg trøstig, skulde denne vigtige, i vore Dage, til Folkenes saavelsom til Fyrsternes Ulykke, saa almindelig miskiendte Sandhed snarere indsees og hjerteligere bifaldes end der, hvor ► Folket i dybeste Følelse deraf høitidelig overdrog Kongen uindskrænket Enevoldsmagt til landsfaderlig Brug; og hvor, spørger jeg igien, skulde det være sikkrere, at Enevolds-Kongen vil sætte sin Ære i landsfaderlig Brug af sin uindskrænkede Magt, ved at læmpe alle Love og Indretninger efter Folkets oplyste Natur og fælles Bedste, hvor sikkrere end i det samme Land, hvor Folke-Naturen er Konge-Magtens Livs-Kilde, og hvis Enevolds-Konge, efter tusinde Beviser paa landsfaderlig Omhu, kronede Værket ved ► frivillig at kaare Folke-Stemmen til sit ►Raad! Sandelig, i 📌Danmark, hvor Folke- 35 Øret løftede sig til Konge-Munden og Konge-Øret bøiede sig til ►Folke-Munden, der er, paa naturlig patriotisk Oplysning nær, alle jordiske Betingelser for den høieste ►Borgerlige Lyksalighed tilstæde, saa her maa en saadan Oplysning nødvendig blive til Ære og Glæde baade for Kongen og Folket, naar ellers Himlen vil lægge sin Velsignelse dertil, og hvor, spørger jeg endelig, skulde Man, under Bestræbelsen for en mild og venlig Oplysning af den Natur, Gud selv har skabt, og de Forhold, Hans Forsyn ordnede, være sikkrere paa Himlens Velsignelse, end hvor den, som i 📌Danmark, øiensynlig dalede, og afvendte tusinde Farer, formildede alle Vanheld, mens vi foer vild fra den gamle Kongevei og famlede efter hvad enten hang os for høit eller var ikke værdt at eie!