Grundtvig, N. F. S. Islandsk Lig-Psalme.

289

Islandsk Lig-Psalme *Ó kristin sál! umhugsa fyrst, á dauðastundu, 👤Jesúm Krist, lidt forkortet og nænsomt ændret..

1

I Dødens Stund tænk først og sidst,
Nedslagne Sjæl, paa 👤Jesus Christ!
Naar Hjertet kommer Ham ihu,
Det føler ei til Dødens Gru!

2

I 📌Maras Brønd det bedske Vand
Endnu ved Træ forsødes kan,
Ved Korsets Træ i 👤Christi Død
Bli'r Malurt-Kalken honningsød!

3

Paa Kvisten skiøn af 👤Jesse-Rod,
Der voxer for al Vaande Bod,
Og der, i Ly af Livets Træ,
Trods Dødens Storme findes Læ!

4

Der Mand ei døer, men kun hans Kval,
For Grav sig aabner Himlens Sal,
Han døer kun bort fra Verdens Kiv,
Og fødes til et evigt Liv!

5

Ei mistet er den Hjertens-Ven,
Som skal med Glæde sees igien!
Han ei forsvinder, som gaaer frem
Fra Taage-Land til Lysets Hjem!

6

Skal bittert vi da græde her,
Mens høilig de sig fryde der,
Som over Verdens vilde Hav
Vor Frelser Bør til Himlen gav?

7

290Skal her vi bære Sorgen sort
For dem, der alt ved Himlens Port
Iførtes Kappen hvid og reen,
Ombytted Kors med Palme-Green!

8

Nei, Drotten over Død og Grav
De Frommes Taarer tørrer af,
Som med sin egen Straale-Haand,
Med Trøsten i den Hellig-Aand!

9

Som gyldne Straaler gaae fra Soel,
De sjunge da for Lammets Stol
Et “Ære være Gud!” med Fryd
Til tusinde Guld-Harpers Lyd!

10

Mens Strænge-Leg og Gammens-Kvad
Opfylde 👤Christi Hovedstad,
For Salige, som boe deri
Nu Taarer fleer ei fælde vi!

11

Skilsmissen tung vi glemme nu,
Og komme Samlingen ihu,
Hvor ei der findes Sorg og Nød,
Hvor ei skal nævnes Synd og Død!

12

For Døden faae vi Alle Bod,
Naar troe vi kan, at 👤Christ opstod,
Da trindt os her vi see i Speil
Vor Frelser bryde Gravens Seigl!

13

Saa Morgen-Solen, død i Kveld,
Forgylder herlig Sky og Fjeld!
Saa visner Eng i Efteraar,
Men grønnes blomstrende i Vaar!

14

291Saa falder Løv, men springer ud,
Af Kvist igien, paa Herrens Bud,
Og frugtbart vorder intet Frø,
Før det sig finder i at døe!

15

Saa er og Palme-Fuglens Kaar,
Naar den har fyldt sin Alders Aar,
Den i sin Rede smelter hen,
Men staaer guldkammet op igien!

16

Opreiser Herren og forny'r
Saa Alt, hvad ei Opløsning sky'r,
Da er for os en afgjort Sag
Opstandelsen paa Domme-Dag!

17

Gak ei i Rette med din Gud!
Han tog kun hvad Han laande ud,
Og sød er Hvilen i Hans Favn,
Høilovet være Herrens Navn!

N. F. S. Grundtvig.