Til KB.DK
Forside / Tekster / Resultatliste / Islandsk Lig-Psalme

Grundtvig, N. F. S. Islandsk Lig-Psalme

Grundtvigs Værker

✂

Anledning og forlæg

✂ Grundtvigs gendigtning “Islandsk Lig-Psalme” udkom den 16. april 1837. Anledningen til, at Grundtvig beskæftigede sig med salmen, kan være tohundredåret for den tyske, lutherske teolog 👤Johann Gerhards bortgang. I 1606 udgav 👤Gerhard Meditationes sacræ, en kristen opbyggelsesbog bestående af 50 meditationer på latin. 👤Gerhards værk blev oversat til en del sprog. I 1652 udkom på islandsk en poetisk parafrase i form af 50 salmer, forfattet af den islandske præst 👤Sigurður Jónsson. Som en indirekte hyldest til 👤Gerhard, men også til den lutherske salmetradition, oversatte Grundtvig den islandske salme nr. 44. Salmen svarede i 👤Gerhards værk til kapitel 44, “Consolatio in morte amicorum” (da., trøst ved venners død). 👤Jónssons gendigtning var blevet genudgivet adskillige gange, og det er muligt, at Grundtvigs forlæg var en udgave fra 1834, ►Fimmtíu Hugvekju Sálmar, qveðnir af Síra Sigurði sál. Jónssyni (da., 50 tankevækkende salmer, digtet af afdøde hr. Sigurður Jónsson; jf. ►Bibliografien, bind 2, s. 14; ►Fiske 1889, s. 23). Grundtvig var desuden i besiddelse af den latinske version af 👤Gerhards værk i en udgave fra 1759.

✂

Placering i forfatterskabet

✂ Grundtvigs mangeårige arbejde med at forny den danske salmesang omfattede blandt andet at oversætte og omdigte ældre salmer fra forskellige kristne salmetraditioner. Hans store samlede værk fra 1836-1837, ►Sang-Værk til den Danske Kirke, var dog i april 1837 så langt i udgivelsen, at “Islandsk Lig-Psalme” ikke kunne nå at indgå i det (►Hansen 1937-1966, bind 2, s. 45).

✂ Begravelsessalmen “Islandsk Lig-Psalme” er almen i sit udtryk og kan bruges ved en begravelseshøjtidelighed for forskellige mennesker. Herved skiller den sig ud fra Grundtvigs øvrige salmer til begravelser, der typisk var skrevet til konkrete personer, Grundtvig var knyttet til. Disse salmer blev dog senere omskrevet, så de kunne anvendes som almene salmer ved begravelse. Det gælder for eksempel for “Her mødes alle Veie” (1824) og “Som Markens Blomst, henvisner fage” (1825). Om førstnævnte digt forklarer 👤Uffe Hansen, at Grundtvig her i 1824 finder “ind til det egentlige og afgørende, som kristne Mennesker maatte søge Trøst i overfor Døden, til vort Opstandelseshaab efter Guds Forjættelse” (►Hansen 1937-1966, bind 1, s. 81). 👤Hansen skriver endvidere om Grundtvigs forhold til døden:

✂ Grundtvig havde helt fra sine unge Aar stedse haft Livets Forkrænkelighed og Dødens Vished for Øje; men det hindrede ham ikke i at elske Livet og søge i det længste at byde Døden trods (►Hansen 1837-1966, bind 3, s. 331).

✂ Læs også om Grundtvigs og hans samtids opfattelse af døden i indledningen til begravelsesdigtet “Som Markens Blomst, henvisner fage”.

✂

Salmen

✂ Grundtvigs salme er henvendt til den sørgende, som har mistet en ven. Kernen i salmen er troen på Gud og opstandelseshåbet: “For Døden faae vi Alle Bod, / Naar troe vi kan, at 👤Christ opstod” (strofe 12). Gennem troen er det muligt at få lindring fra døden — både for den afdøde og for den pårørende — for 👤Jesu død og opstandelse er det, der gør det muligt også for et almindeligt menneske at genopstå. Dødens smerte forsvinder ikke, men 👤Jesu korsfæstelse fjerner det bitre. Det foregribes i Det Gamle Testamente, hvor Gud viste 👤Moses et træ, som fjernede bitterheden fra vandet i Maras brønd (strofe 2; se også ►Hansen 1937-1966, bind 2, s. 45).

✂ Igennem salmen findes kontrasten mellem dødens bitterhed ved livets ende og trøsten, som følger efter. De første strofer har de berørtes sorg som omdrejningspunkt, men viser samtidig det kristne håb om evigt liv i Himlen. Spørgsmålene til den sørgende, om man skal sørge over de kære (strofe 6 og 7), besvares i de efterfølgende strofer.

✂ Ved at inddrage naturen og livets gang, kan forståelsen af og troen på livet efter døden understøttes (strofe 13 og 14). For Grundtvig “kan [Troen] styrkes gennem vor Naturiagttagelse. Her ser vi som i et Spejl” (►Hansen 1937-1966, bind 2, s. 45). Det samme kan den mytiske ►Fugl Føniks, som går op i flammer i sin rede og genopstår ud af asken (strofe 15), når fuglen i den traditionelle kristne opfattelse ses som et symbol for 👤Kristus og for opstandelsen.

✂ Salmen slutter, som den begyndte, og første og sidste strofe spejler hinanden: De taler direkte til modtageren og tager den sørgende ved hånden.

✂

Efterliv

✂ Salmen fandt anvendelse i visse grundtvigske kredse (se tekstredegørelsen, afsnittet “Senere Udgaver”). Desuden blev salmen i en forkortet version medtaget i den autoriserede kirkesalmebog fra 1899, ►Psalmebog for Kirke og Hjem, som nr. 453.

✂

Anvendt litteratur