Sibbern og Lindberg
✂ I ►“Literær Mærkværdighed” lagde 👤Lindberg al kritisk vægt på personforholdene bag udgivelsen af ►Udvalgte Psalmer og hvilken opfattelse af kristendommen, der kan læses ud af disse sammenholdt med udvalget af salmer. Anmeldelsen var kort, godt en halv spalte lang. 👤Lindberg læste udvalget som udtryk for, hvad der blev opfattet som opbyggeligt for bl.a. 👤Clausen og 👤Sibbern og hvad der var “deres Troesbekjendelse” (►Lindberg 1835, sp. 816). Med udgangspunkt i salmen ►“Jesus i det tolvte Aar” af 👤Hans Christian Christensen viser 👤Lindberg, hvordan den må betyde, at “Clausenianernes 👤Christus” er “👤Josephs og 👤Marias Søn” i modsætning til de “Christnes 👤Christus”, der er “Guds og 👤Marias Søn” (sp. 816). Derved mere end antyder 👤Lindberg, at udvalget og personerne bag er kætterske.
✂ Anmeldelsen var ment som en provokation, og den var et forsøg på at få 👤Sibbern i tale. Han havde i ►Patriotiske Intelligentsblade fra efteråret 1835 udtrykt sin undren over, at 👤Lindberg var gået fra at være stærk modstander af kirkelig frihed til at støtte den og det i dens mest vidtgående form, sådan som Grundtvig ønskede den. I ►Patriotiske Intelligentsblade opholdt 👤Sibbern sig ved tvetydigheden hos 👤Clausens modstandere, det vil bl.a. sige 👤Lindberg og Grundtvig, og han spørger:
✂ hvo kunde troe og tænke det? – at de ivrigste Kæmpere vilde ende med – med en underlig og vel til Forklaring trængende Duplicitet – at kæmpe under et Standard, hvis aabenbare Modstandere de gik over til at vorde (►Sibbern 1835, s. III f.).
✂ 👤Lindberg bad i et brev 👤Sibbern uddybe, hvad han mente med “Duplicitet”. Det ville 👤Sibbern ikke gøre under private former (►Baagø 1958, s. 296, note 2). Med ►“Literær Mærkværdighed” lykkedes det 👤Lindberg at fremkalde et svar, men ikke på spørgsmålet om, hvad 👤Sibbern mente med duplicitet. Svaret kom i ►Dansk Literatur-Tidende i artiklen med den meget lange titel ►“Til Gjensvar paa den i forrige Numer indrykkede Recension over den af mig redigerede lille Psalmesamling, samt paa Magister Lindbergs Beskyldning i No. 51 af hans nordiske Kirketidende for forrige Aar”. 👤Sibbern afviste alle beskyldninger om kætteri (►Sibbern 1836a, s. 43 f.). Grunden til, at 👤Lindberg fremkom med så grove anklager, var patologisk: “et Slags partiel Gaaen fra Sands og Samling” (s. 45). 👤Sibbern afsluttede sit svar med overbærende at sige, at 👤Lindberg “har her handlet efter Indskydelser af en partiel Sindsforvirring, som Manden lider af” (s. 47).