↩ Hvad der nu især skulde hindre Forstanden fra at miskiende Middel-Alderens aandige Præg, det er det Samme, som skal hindre enhver ►“Moders Søn” fra at miskiende det Dybe hos Kvinden, der, naar det fyldes af ►Kraften fra det Høie, er det mest Himmelske paa Jorden, altsaa “Moder-Forholdet”, hvori Følelsen staaer til Forstanden, ligesom Kvinden til os alle, ►paa den gamle 👤Adam nær, der paa en Maade var Fader baade til Moder og os, ligesom Phantasien paa en besynderlig Maade gestalter Følelsen og ægter den. Men derfor er ogsaa For9standen, skiøndt ►eensdan hos os alle, i Grunden ligesaa forskiellig, som den mest dyriske Følelse er fra den Aandeligste, og den Svageste fra den Stærkeste, og da dog Forstanden altid, hvor den kommer til Bevidsthed, befinder sig i en Slags Fjeder-Ham eller ►Fugle-Skabning, vil den altid vurdere Følelsen efter den Følelse, hvoraf den selv er udsprunget, ligesom vi alle naturlig betragte “Kvinden” som vi betragte vor Moder.