Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Vi huske nok, at Partherne fra 👤Crassus-Dagene var de hovmodige Romere en Pæl i Kiødet, men langt frygteligere end de blev dog Ny-Perserne, som, i Begyndelsen af det Tredie Aarhundrede (under Keiser 👤Alexander Severus), omstyrtede Arsacidernes Throne og 135reiste en Ny, vidt bekiendt under Navn af Sassanidernes. Den Første, der besteeg den, var nemlig 👤Artaxar eller 👤Artaxerxes, Søn af 👤Sassan *Agathias II. 26–27., hans nærmeste Eftermand 👤Schapur, fangede og Man vil sige, flaaede den Romerske Keiser 👤Valerian, og i hans Dage skal 👤Manes være opstaaet, og have stiftet det Manichæiske Troes-Samfund, der i det Fjerde Aarhundrede blev meget udbredt og navnkundigt over hele 📌Romer-Riget. Saalidt vi nu end her kan indlade os paa at adsprede det Mørke, der indhyller 👤Manes og hans Læres Eiendommelighed, maae vi dog bemærke, deels at denne Persiske Prophet naturligviis staaer i den nøieste Forbindelse med Ny-Persernes Opkomst, og deels, at hans Lærdom aabenbar var en Blanding af Oldpersiske (Magiske) og Christelige Forestillinger, saa Frelsen og Opreisningen, 👤Christus bragde, skulde være den Lys-Kongens (Ormuzds) Seier over Mørke-Drotten (Ahriman), som 👤Zoroaster havde forkyndt og Fædrene ventet. Heraf, seer Man let, det nødvendig fulgde, at han forkastede det Gamle Testamente, som Guddommens gamle Pagt med 👤Abrahams Folk, men her maae vi holde os til, hvad der i Stats-Historien er Hoved-Sagen, at den Mosaisk-Christelige Anskuelse af Menneskets himmelske Byrd og underfulde Opreisning af Faldet ved 👤Jesus Christus, ogsaa i denne Skikkelse gjorde sin Virkning til at hæve og styrke et sjunket Folk. I hvad Forhold han nu stod til 👤Manes, den ny Prophet 👤Mazdak, som vi møde under 👤Nuschirvans Fader 👤Kabades, er dunkelt, men da han, med stort Bifald, udraabde Kvindernes Fællesskab, spaaede han sanddru om Rigets forestaaende Undergang, thi Erfaring lærer, at en saadan Udsvævelse altid giør Mænd til Kvinder og Kvinder til Dyr, og for Øster-Lænderen som ei engang holder sit Fruer-Bur i Hævd, er desuden slet 136Intet helligt. 👤Mazdaks Lærdom var imidlertid ogsaa endeel Perser vederstyggelig, saa, da 👤Kabades antog den, skedte der en Opstand imod ham, og hans Søn 👤Khosru Nuschirvan, som stak sit Spyd i 📌Middel-Havet, og blev berømt i 📌Østen, som 👤Thjodrik i 📌Vesten, var den ingenlunde gunstig. Tvertimod synes 👤Nuschirvan at have sværmet mere for Zend-Troen end for Retfærdighed; thi baade stræbde han med Sværdet at omvende Georgier og Mingrelier, og hans gientagne Storme paa 📌Edessa (📌Orfa) skal have reist sig af Lyst til at giøre 👤Christus til Løgner. Det var nemlig et almindeligt Sagn i 📌Øster-Leden, ei blot at den gamle Kong 👤Augar i 📌Edessa havde skrevet 👤Jesus til og faaet et trøsteligt Svar, men ogsaa, at 👤Jesus med det Samme havde lovet, 📌Edessa skulde være uindtagelig*👤Prokops Perser-Krig II. 12. 26–27. 👤Evagrios Kirke-Historie. IV. 26.. Mod det Ord løb 👤Nuschirvan da Storm, og skiøndt 👤Prokop selv ingen Christen var, kunde han dog ikke undertrykke sin Forundring over, hvor besynderlig den mislykkedes, medens vi maae finde det i sin Orden, at skiøndt Sagnet var ugrundet, Herren dog tog Deel i en Kamp, der gjaldt hans Ære.