↩ Naar vi nu fra dette Stade betragte Old-Tidens Historie, da har det ingen Nød, vi deri skulde miskiende Billedet af ►Slægtens phantasirige, men ogsaa ►lettroende, letsindige, viltre og balstyrige Ungdom, men vel staae vi ved Old-Tidens ulyksalige Slutning ►megen Fare for at miskiende ►Guddoms-Præget i Menneske-Naturen. Den slutter nemlig med et Verdens-Rige, hvis herskende Folk ei kiender noget mere Guddommeligt end at undertvinge og undertrykke alle Andre, og dog er dette Røver-Folk med Rette blevet herskende, da baade ►Ebræer og Græker og alle de 5andre Folk, vi ved dem har lært at kiende, ►aabenbar ødelagde sig selv, og frembragde en Forvirring, hvorunder et ordenligt Tyranni blev et nødvendigt Onde.