↩ Om nu denne Tanke blot er en Grille af Menneske-Aanden, eller en velgrundet Formodning, den har om sin Natur og Bestemmelse, det er ►vistnok et stort Spørgsmaal, men ogsaa meget for stort til at Enkelt-Manden ►paa fri Haand kan afgiøre det; thi da det angaaer Menneske-Naturen i det Hele, saa angaaer det den ►aabenbar kun i det Enkelte, forsaavidt det Enkelte tager Deel i det Hele, og det var dog vel intet Under, om Menneske-Naturen, ved Brug af alle sine Kræfter giennem Aartusinder, kom i det Hele langt videre, end den, med saare 3indskrænkede Kræfter giennem mindre end et Aarhundrede, kommer i det Enkelte hos En af os. Om den store Tanke holder Stik, er altsaa ingenlunde et privat Spørgsmaal for Hver især, men et almindeligt for hele Menneske-Slægten, som kun ►Universal-Historien kan gyldig besvare. Det Eneste Enkelt-Manden, blot ved ►Kundskab til Menneske-Naturen i sig selv og sin nærmeste Omgivelse, fornuftigviis kan sige herom, er, at da Menneske-Naturen i det Hele kun er virksom giennem lutter ►Enkelte, saa maa dens Virksomhed, hvorvidt den saa end gaaer, dog altid ligne Menneske-Livet i det Enkelte og speile sig deri. Dette er imidlertid en langt større 543 (US6) Oplysning end det ved første Øiekast synes, thi vi behøve nu ikke at kiende Stort til Menneske-Livet i forrige Tider, for strax at kunne skiønne, at der virkelig fra ►Slægt til Slægt finder en Forandring Sted, der ligner den, vi spore hos os selv og alle Enkelt-Mænd mellem Vuggen og Graven. Dette maa nemlig blive klarere, jo længere Tiden rykker frem, og det er derfor ikke noget Nyt at sammenligne Tids-Aldrene i Verdens-Historien med Omskiftelserne i Enkelt-Mandens Liv: de ældste Tider nemlig med vor Barndom og Ungdom, Middel-Alderen med vore Manddoms-Aar, og den nyere Tid med Alderdommen, kun er Sammenligningen sædvanlig betragtet som et blot poetisk Spil, der ei kunde giøre mindste Krav paa videnskabelig Gyldighed. Da vi imidlertid Alle ere enige om, at Oplysningen i de sidste Tider kiendelig er steget, saa vi i mange Henseender er klogere end vore ►Fædre, saa indseer Man let, at enten maa Menneske-Naturen i det Hele have udviklet sig i samme Orden, som i det Enkelte, eller den maatte have udviklet sig i en Anden, da det er klart, at stille, som Dyre-Naturen, har den ikke staaet, hvor den ene ►Slægt blev klogere end den Anden. Kan derfor Menneske-Naturen, som kun er virksom giennem lutter ►Enkelte, 4umuelig udvikle sig efter andre Love, end den i alle de ►Enkelte følger, saa kan vi forud være visse paa, saa langt tilbage som Menneske-Historien gaaer, at spore en aandelig Udvikling af vor Natur i det Store, der paa det Nøieste svarer til den, vi i det Smaa kan erfare hos os selv.