Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

Naar vi med disse Tanker følge 👤Rikard hjem, da er vi langt fra at ærgre os over alle de Hjul, Pave 👤Innocens den Tredie satte i Bevægelse for at frembringe ret et stort, almindeligt Kors-Tog for 📌den hellige Grav, men fristes snarere til at ærgre os lidt over, at det kun lykkedes saa smaat. Det nytter imidlertid, som Man daglig kan see paa gamle Kiæreste-Folk, aldrig at gaae i Rette med Nogen om den Lunkenhed, der klæder saa stygt, hvor Alt engang var Fyr 537og Flamme, thi trods den bedste Villie har det dog ingen Art med de Kiær-Tegn, Man viser for Skams Skyld, og at Man nu i 📌Vester-Leden slet ikke brød sig om at besidde 📌den hellige Grav, naar Man kun frit kunde besøge den, blev netop soleklart, da Kors-Prækenen dreiede sig om “den Skam” det var, at lade de Vantroe beholde 📌Jerusalem; thi paa det følgende Tog gjorde Man end ikke Mine til at befrie 📌den hellige Grav. Derimod indtog Man 📌Konstantinopel og 📌Damiette i 📌Ægypten, under den Forud-Sætning, at Resten da vilde falde af sig selv, men dog i Grunden med Lyst til at indtage Noget, der i sig selv var værdt at eie, hvordan det saa end gik med den lille vandløse, ufrugtbare Jord-Plet, paa hvis Besiddelse Prædikanterne vel, som det syndes, af gode Grunde, satte umaadelig Priis, men hvis Værdi dog var en stor Hemmelighed. De Eneste, der endnu med Prædikanterne sværmede for 📌Jerusalem, var de halvvoxne Franske og Tydske Drenge, der flokkedes i Tusind-Tal med Hyrde-Stav og Taske, og haabede at 📌Middel-Havet skulde aabne sig for dem, som 📌det Røde Hav for 📌Israels Børn, og 📌Jerusalems Mure falde som 📌Jerichos *Ælfrik (Alberik) Munk hos Leibniz A. 1212. 👤Wilken om Kors-Togene VI. 71–83., Noget, der kun skal nævnes i Verdens-Historien til en lærerig Oplysning om, at naar de halvvoxne Drenge med Hurlumhei springe op og ruste sig til at udføre, hvad deres Olde-Fædre sværmede, men deres Fædre blev ligegyldige for, da kan Man være ligesaa rolig for Stort i den Retning, som Musel-Mændene nu kunde være for store Kors-Tog, hvor høit saa den hellige Fader end raabde: see, Børnene beskiæmmer os!