↩ Under disse Omstændigheder var det da ganske i sin Orden, at 📌Østen og 📌Vesten fik hver sin Keiser, og 📌Østen i 📌Byzants eller 📌Konstantinopel en ny geistlig, verdslig og videnskabelig ►Middel-Punkt, hvor Græsken aldeles som Bog-Sprog fortrængde Latinen, og det var jo Betingelsen for, at 📌Vesten kunde overlades Barbarerne, uden at dog den gamle Dannelse og den Græske Literatur derved gik forloren. Os kan det derfor være ligegyldigt, hvad der bevægede 👤Constantin til at vælge 📌Byzants istedenfor 📌Nikomedien til den ny Hoved-Stad, eller bevægede 👤Theodos til at dele Riget ordenlig mellem sine Sønner (395), saa 👤Arcadius fik hele 📌Østen, og 👤Honorius hele 📌Vesten, thi Følgen blev den samme, og istedenfor at gaae i Rette med den døde Keiser som en 📌Roms Forræder, glæde vi os ved, der dog nu engang kunde blive en god Ende paa 📌Roms Tyranni, da 📌Østen og 📌Vesten var blevet sig deres Uforenelighed bevidst. At dette nu ogsaa virkelig, uden al Skyld hos 👤Theodos og hans Sønner, netop skedte i deres Dage, see vi klarlig ved ►i Skolen eller Literaturen at betragte de to Bisper, som under 👤Arcad og 👤Honor ret egenlig deelde Rigets Beundring: ⓘ Antiochenseren 54👤Chrysostomus og ►Afrikaneren 👤Augustin, Hin det store Lys i 📌Østen og Denne i 📌Vesten. Begge rage de op over deres Sidemænd og over deres ►Eftermænd giennem hele Middel-Alderen, som Bjerge over Dale, og Begges efterladte Skrifter er i ►Skole-Historien uforgiængelige Mindes-Mærker om det høiere ►Sving og den dybere Grundighed, Christendommen ►alt i ►den gamle Verden gav Hedningers Tanke-Gang; men 👤Chrysostomus, i hvem 📌Østens Professor-Stamme holder sin egen pyntelige Lov-Tale og Lig-Prædiken, er ►aabenbar strax færdig, da Følelsen opløser sig i 582 (US6) Betragtninger, og Materien taber sig i Formen; 👤Augustin, i hvem 📌Vestens Bispe-Sjæl først kommer til Besindelse, er derimod i fuld ►Giæring, og føler sig bestandig draget til to modsatte Sider: Spidsfindighedens bundløse Afgrund og det umaalelige Hjerte-Dyb. Hvor Man ►beklapper 👤Chrysostomus, vil Man altsaa nøies med at balsamere 📌Rom i Vie-Vand paa Græsk, men hvor Man føler sig grebet af 👤Augustin, der stræber ►aabenbar et nyt christnet 📌Grækenland at skyde sig op giennem 📌Roms Ruiner, og da vi veed, det lykkedes, kan de store Hindringer, det mødte, men seierrig overvandt, aldrig ængste, men vel oplyse og fornøie os.