↩ Intet under Solen er fuldkomment, og Noget af en “►Polsk Rigs-Dag” maatte nødvendig altid følges med Valget til en Throne, der ikke blot var den Høieste paa Jorden, men gjaldt egenlig for “høiere end Himlene”; men herved sørgedes dog for, at “►Patrioterne”, Faa eller Mange, indelukt eller udelukt, altid kunde træffe et Valg, som, naar de var “ægte”, tidlig eller seent vilde kiendes “gyldigt” af de Troende og sikkre Grund-Forfatningen. Øieblikket var ogsaa gunstigt, thi den myndige Keiser 👤Henrik den Tredie, som var vant til at besætte Pave-Stolen 164 (US7) ►paa fri Haand, laae under Muld, og Tydskerne trættedes ivrig om, hvem der havde Ret til at raade for hans umyndige Søn, titomtalte 👤Henrik den Fjerde. Da den ny Valg-Lov ved 👤Nikolais Død (1061) første Gang traadte i Kraft, gjorde Tydskerne vel nogle Ophævelser, og vilde afsat 👤Hildebrands gode Ven 👤Alexander den Anden, men deels havde han Normannerne i Baghaanden, deels beviiste 406den berømte 👤Damiani, Biskop af 📌Ostia, soleklart, at hvad Ret end Keiseren, som Romersk Patricier, kunde have, lod den sig dog umuelig overføre paa et Barn, der ei kunde udøve den, og endelig fik 👤Henrik den Fjerde snart, i Ærke-Bisp 👤An af 📌Cøln, en ny Formynder, der havde baade Øie og Sind for ►Kirke-Rigets Tarv og kiendte 👤Alexanders Valg for gyldigt*👤Barons ►Kirke-Bøger ►A. 1061–62..