Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Haandbog i Verdens-Historien. Anden Deel

👤Erobreren efterlod sig tre Sønner: 👤Robert Buxe-Braag (👤Courthose), 👤Vilhelm den Røde og 👤Henrik Præstelærd (Beauclerk), af hvilke de to Sidste fulgde ham paa 📌Englands Throne (1087–1135), men uden at slægte ham paa i stort Andet end Udyd, saa 👤Robert var den Eneste, der havde arvet Ørne-Flugten, som gjorde ham til En af det store Kors-Togs Helte. Han var imidlertid en Sviregast og Ødeland, pandsatte hele 📌Normandiet, som var hans Arve-Gods, til sin Broder 👤Vilhelm, og sloges siden med 👤Henrik baade om Det og om 📌England, til han blev fanget (1106) og sat i god Forvaring i 📌Cardiff (i 📌Wales), hvor han, død for Verden, hensleed sine øvrige Dage. 👤Henrik den Lærdes eneste ægtefødte Søn, 👤Vilhelm, forgik paa en Hjem-Reise fra 📌Normandiet; og ved 👤Henriks Død (1135) gik baade 📌England og 📌Normandiet fra 👤Gange-Rolvs og 👤Erobrerens mandlige Afkom.