↩ Det hele Christen-Folk, som nu var forsamlet i 📌Jerusalem, bestod dengang kun af hundrede og tyve Personer, men Herren havde ogsaa lignet sit Rige ved det Mindste af alle Frø-Korn, som dog snart blev høiere end alle Kiøkken-Urter og opvoxde til et Træ, hvori alle Himlens Fugle ►bygde Rede, og det begyndte ►mærkelig at stadfæste sig ti Dage efter Himmel-Farten, thi da, paa første Pindse-Dag, blev der pludselig et saadant Brag og Bulder i Huset, hvor Apostlerne sad, at hele Staden kom i Bevægelse, og den Hellig-Aand kom over Apostlerne, som glødende Tunger at see til, hvorpaa de opløftede Røsten paa ►allehaande Tunge-Maal og talede om Herren. Der var iblandt Tilhørerne Jøder og Jøde-27Venner (Proselyter) baade dybt inde fra 📌Øster-Leden, og fra 📌Ægypten, 📌Arabien og 📌Nord-Afrika, fra 📌Italien og 📌Grækenland, som deels boede i 📌Jerusalem og deels var kommet reisende til den store Høitid, for ►Lov-Givningen med Guddoms-Røst paa Sinai, og forbausede sagde de til hverandre: ere ikke alle disse Talere Galilæer, og dog høre vi dem tale vort Moders-Maal og forherlige Gud med vore Tunger! Somme slog det vel hen i Spas og sagde: de har drukket sig fulde i sød Viin, men nu reiste 👤Simon Peder sig, paa hvis Bekiendelse Herren havde sagt, han vilde ►grunde sin Kirke som paa en urokkelig Klippe, og han holdt en Tale, hvori han med Lys og Ild ►udviklede, at dette var Opfyldelsen af 👤Davids Forventning og Propheternes Spaadom, saa hvem der vilde arve med dem, maatte nu troe paa den Himmel-Farne og lade sig døbe, og det gjorde samme Dag hen ved tre Tusinder.