↩ Om 👤Kædmund fortæller 👤Beda, at han var en ringe Person i Verdens Øine, kunde ikke læse og havde, til han blev aldrende, ei engang lært en Vise, saa naar i et godt Lag ►Raden kom til ham at synge En, stod han op og gik sin Vei; men at saa en Nat, da den Skam igien var gaaet ham over, drømde han, der kom En til ham og sagde: 👤Kædmund! syng mig en Vise! og da han blandt Andet indvendte, han vidste ikke hvorom, da sagde den Anden: syng om “Skabelsen”! Da ►stemmede 👤Kædmund op► i Drømme og huskede grandt, da han vaagnede, hvordan det lød, satte Endeel til i samme Tone og fortalde om Morgenen sin Oldermand 212det Hele. Nu var der dengang 16 (US7) i 📌Strynshalk (ved 📌Whitby) en hellig Abbedisse af ovenmeldte Kong 👤Edvins Slægt, hvem Folk sædvanlig kaldte “Moder 👤Hilde,” og hende gik Oldermanden til med 👤Kædmund og lod ham fortælle den hele Begivenhed, hvorpaa 👤Hilde sammenkaldte alle de Lærde i Egnen, som prøvede 👤Kædmund, ved at fortælle ham en Bibelsk Historie og lade ham sætte den paa Vers, og kom saa til den ►Slutning, at saavel Drømmen som Sangen kom fra vor Herre. Derpaa overtalde Moder 👤Hilde 👤Kædmund til at gaae i Kloster og satte Nogle til at lære ham Bibel-Historien, og Alt hvad han lærde satte han saa deilig paa Vers, at hans egne Lærere gjorde sig en Fornøielse af at lytte til det og skrive op hvert Ord han sagde. Saaledes besang han, foruden Skabelsen og det øvrige Indhold af ►første Mose-Bog, 📌Israels Udgang af 📌Ægypten, Herrens ►Kiøds-Paatagelse, Lidelse og Himmel-Fart, den Hellig-Aands Udgydelse, Apostlernes Prædiken, Domme-Dag, Helvedes Pine og Himmerigs Glæde, men om verdslige og forfængelige Ting hverken kunde eller vilde han synge*👤Bedas ►Kirke-Historie IV. 24..