↩ 552 (US6) Middel-Alderens Dunkelhed, eller, om Man vil, ►Ægyptiske Mørke, reiser sig da ingenlunde af at Folk da, fremfor nu, ►elskede Mørket mere end Lyset, men fornemmelig deraf, at Man har villet ►oplyse den med en tom Lygte, saa Mørket sad meget meer i Øinene end det laae i Tiden; thi at Lyset i Følelses-Tiden har det samme dunkle Farve-Skiær, som det altid har for Hjertet og hos Kvinden, kan aldrig undre oplyste Folk, at det kun er i Krogene, ædle Folk kunde have Lyst til at bygge og boe, viser blot, at vi har den sam15me Menneske-Slægt for os, som i Old-Tiden kun forslog til at befolke eet 📌Jødeland og halvandet 📌Grækenland, og at vi endnu savne Oplysning om Adskilligt af Vigtighed, er ene og alene vore Latinske Skole-Mesteres Skyld, der enten indbildte os, at Middel-Alderen var det ikke værd at befatte sig med, eller indskiød os dog en dyb Ringe-Agt for de Kilder, der ikke i det Mindste var paa slet Latin. Det Sidste har nemlig gjort, at det Islandske Saga-Bibliothek saa seent kom for Lyset, at Angel-Sachsernes samlede Digte endnu med deres Postiller vente paa Udgivelse, og at ventelig Noget af det Bedste fra Middel-Alderen endnu ligger begravet ensteds i en Papir-Mødding eller i en Afkrog.