Grundtvig, N. F. S. Haand-Bog i Middel-Alderens Historie

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

I Grundtvig-arkivet på Det Kongelige Bibliotek, København, findes følgende renskrift af Grundtvigs afsnit i subskriptionsindbydelsen til en Haand-Bog i Middel-Alderens Historie (1836). Renskriften befinder sig i fasc. 228.a.1.

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 551.

Subskriptionsindbydelsen med titlen Haandbog i Middel-Alderens Historie udkom som løsblad i september 1835, formentlig den 2. september, der er datoangivelsen på Grundtvigs afsnit.

Det annoncerede andet bind af Grundtvigs trebindsværk udkom i løbet af 1835 og 1836 (Grundtvig 1836). Det udkom ikke, som lovet, i tre hæfter, men strakte sig i stedet over fire hæfter.

Senere udgaver

Subskriptionsindbydelsen blev som vanligt optrykt i tidsskrifter, bl.a. i Nordisk Kirke-Tidende, nr. 38, 14. søndag efter trinitatis (20. september) 1835, sp. 605-607.

Bibliografisk beskrivelse

De anvendte eksemplarer

Det har kun været muligt at konsultere et eksemplar.

  • Det Kongelige Biblioteks eksemplar, indbundet som nummer 3 i et samlebind fra Den Thorkelinske Grundtvig-Samling med mærkatet “N. F. S. Grundtvig, Indbydelser, 1812-83”, katalognr. 4o-1812 Thork. m. 65 (stregkode 130017167961)

Eksemplaret har afgivet faksimiler til udgaven og er udgangspunktet for den følgende bibliografiske beskrivelse.

Formler

Format: 8o.

Eksemplaret er beskåret og måler ca. 208 × 120 mm.

Kollationsformel: ¼8.

Pagineringsformel: 2 blade, upagineret.

Subskriptionsindbydelsens format er oktav og udgør et kvartark. Den består af 1 usigneret læg på 2 blade. Der er ingen paginering.

Indholdsoversigt

[1-3] tekst og subskriptionsplan, [4] blank.

Papir

Subskriptionsindbydelsen er trykt på almindeligt trykpapir.

Tekstkritik

Anvendt litteratur