↩ Med vor Kirke, baade reen christelig og dansk-luthersk taget, er jeg endnu ligesaa enig om ►den Hellige Skrift, som i al min ⓘ Præste-Tid, altsaa ikke blot langt anderledes enig end Professor 👤Clausen, men saa enig som Nogen vel kan være det, i det jeg uden ►al Forbeholdenhed antager ►den Prophetiske og Apostoliske Skrift for en ►lydesløs Beskrivelse af Guds Ord og for brugbar og nyttig til Alt, hvad den efter sit eget Vidnesbyrd skal bruges og kan være nyttig til, og da fremfor Alt til en Prøve-Steen og Maale-Stok i ►Lærdommen for de Christne; men med de Skrift-Kloge i den Protestantiske ►Skole er jeg blevet omtrent ligesaa uenig om ►Skriften, som med dem i den Romerske, fordi jeg indseer og ►trøster mig til at bevise, at de omtrent lige lidt kan forsvare deres Paastande. Begge Theologiske Skoler fattes nemlig et levende Kirke-Begreb, hvoraf ►nødvendig følger, at de enten intet levende Kirke-Samfund har for Øie, eller at Begrebet slet ikke passer til Tingen, og skiøndt det sidste Onde, som blev vores Deel, unægtelig som det Mindste er at foretrække, saa er det dog visselig ei værdt at holde paa, men naar jeg kan opstille og gjennemføre et levende Kirke-Begreb, der svarer til det levende Kirke-Samfund, der har været og endnu er, hvor Man har 👤Luthers Tro, da er jeg som ►Ordets Tjener hos os forpligtet dertil. Kan Nogen vise mig hvorledes en Bog, var den end bogstavelig skrevet med Guds egen Finger, kan komme ind i Begrebet om et levende Troes-Samfund, da har jeg ►vist nok tabt, men kun fordi det da maa ►klare sig, at Liv og Død i aandelig Forstand langtfra at være hinanden modsatte, kiærlig ⓘ sammensmelte, og i saa Fald var al vor Gierning som ►Ordets Tienere aldeles overflødig.