Döberen.
✂
115
(VU)
►Ach! Du ►store Sjæle-Sørger!
Hvor er Du dog bleven af?
Alle, naar om Dig jeg spørger,
Vise mig jo til din Grav,
Skiøndt sig dog kun Daaren tænker
Livets ►Aand i Dødens Lænker!
✂
►Ach, hvor Du er glemt ►herneden!
Kun et Mundsveir er dit Navn,
Derfor blev os Evigheden
Kun en Afgrunds tomme Favn,
Aanden ►lægge vi med Staven,
Livet ►ender sig i Graven!
✂
►Ach, hvor Livet sank i Støvet,
Da dets ►Aand ⓘ
fra os ⓘ
forsvandt!
►Mennesket er nu som Løvet,
562Al hans Herlighed er ►Tant►,
Fra han fødes til han falder
►Rinder kun en Dødfødts ►Alder!
✂
218
(GSV)
Skal da aldrig meer vi finde
Ham, der ►drev det Mester-Værk,
Hvorom selv vi er et Minde:
116
(VU)
►Aanden, guddoms-viis og stærk,
►Ham, som dog i 👤Christi Kirke
Skulde Alt i Alle virke►!
✂
“►Jeg en Tals-Mand jer vil sende,
Som skal evig holde Stand►,
►Klippefast mit Navn bekiende,
Skabe Væld med Livsens Vand;►”
Sagde Han ei ►saa, ►den Høie,
I hvis Navn vi Knæ skal bøie►!
✂
Hvad? har da Hans Løfte svigtet?
Taled hen i Veiret han?
563►Var hans Almagt kun opdigtet;
Var han ikke ►Gud og Mand;
Eller glemde paa ►Høisæde
Han ►de Smaa, som blot kan græde?
✂
►Nei, Hans Ord skal aldrig glippe,
►Før skal Himlen falde ned►,
►Mod hans Kirke paa sin Klippe
Helvede forgiæves stred►,
Visselig os ►Aanden følger,
I hvad Krog han sig end dølger!
✂
►Vi det veed, vort Hjerte-Kammer
Være skal hans Tempel-Huus►,
Men det er den store Jammer,
►Templet sunket er i Gruus,
►Om end ►Aanden er derinde,
I hvad Krog skal vi ham finde?
✂
219
(GSV)
Dunkle kun er vore Stuer,
Løgnens Aand er stærk og snild,
Ogsaa han slaaer ►kiække Buer,
Ogsaa han har Lys og Ild,
Daaren troer sit eget Hjerte,
Venter Fryd og møder Smerte!
✂
117
(VU)
👤Christus i vort Kiød og Klæde
►Ham bekiender ►Sandheds Aand►,
Ja, tilstaaer med Hjertens Glæde:
►Alt han tog af Sønnens Haand,
Kiærlighed er Guddoms-Magten,
Hvormed han beseigler ►Pagten!
✂
Men kan os ►end ei forblinde
Løgnens Aand med al sin Svig,
Derfor i vort Hjerte finde,
Hellig-Aand, vi dog ei Dig,
Finde, naar vi bedst har ►giættet,
Kun dit Fod-Spor halv udslettet!
✂
Ja, naar Hjertet vi randsage,
See af dig vi dunkle Spor,
564Som om Du i ►Barne-Dage
Straalende os giennemfoer,
Skrev ►det store Navn ►i Gangen,
►Brændemærked Edder-Slangen!
✂
Men hvor har Du blandt os hjemme?
►Hvorfra kom, hvor gik Du hen?
Hvor kan vi din klare Stemme
Høre som vor Frelsers Ven?
Hvorigiennem har Du givet
Hvad vi hardtad misted: Livet?
✂
220
(GSV)
Giennem ►Skriften er det ikke,
►Bogstav-Kraften slaaer ihjel,
Og i Livets Øieblikke
►Ingen Sjæl er Dødens Træl,
Endnu mindre Livets Gave
Springer ud af døde ►Stave!
✂
Hver som dine Fod-Spor kiender,
Veed det ►og, ►Du kan ei boe
I et Tempel, bygt med Hænder►,
118
(VU)
Du, paa hvem vi Alle troe,
Du, til hvem sig løfter Bønnen,
Som til Faderen og Sønnen!
✂
Hvor var ►og Forstanden henne,
Da i Skrift vi søgde Dig!
Kom Du da ►med skaarne Penne
Til os ned fra Himmerig!
►Kom Du ei som Torden runger,
Kom Du ei med Lue-Tunger►!
✂
Var det ►vel i ►Himmel-Breve
Røsten gik i Verden ud:
Haver nogen Lyst at leve
Her og hisset med sin Gud,
►Komme, hvor, som Ordet lyder,
►►Livets Aand sig selv udgyder►!
✂
Er hos Gamle og hos Unge
Herren nu ei meer paa Jord,
565Som i Hjerte ►saa ►paa Tunge,
I det gamle ►Troens Ord,
Hvo ►forskriver da med Haanden
Ham igien til os med ►Aanden!
✂
221
(GSV)
Er af Ordet uden Mage,
►Livets Ord i Herrens Mund,
Kun Beskrivelsen tilbage
Nu i ►Verdens Aften-Stund,
►Ach, da er jo hvad vi bygge
Kun en livløs Kirke-Skygge!
✂
O, du ►store Sjæle-Sørger!
►Ære være Dig paa Jord!
Selv Du svarer den som spørger,
Svarer med et Guddoms Ord,
Dybt vi føle, os har gavnet,
►Daaben din i ►Trilling-Navnet►!
✂
119
(VU)
Hvem var Hoved-Mand ved Daaben,
Hvem var det, ⓘ
som sagde ►“Jeg”?
►Hvem har viist os Himlen aaben?
Kiød og Blod det mægter ei;
►Dig det var med Guddoms-Røsten,
Der Du findes, det er Trøsten!
✂
►Ja, hvor blev Du os ►vel lovet?
Var det ikke ved vor Daab?►
O, som Stene vi har sovet
Under Menighedens Raab,
Ledte overalt ►om Livet
►Uden der, hvor det blev givet!
✂
Peger ikke paa det Samme
►Skriften ►som en Engle-Haand?
Lærer ►Staven ei at ►stamme:
►Vi er født “af Vand og ►Aand;”►
►Ved den Hellig-Aand os døbde
Han som Livet til os kiøbde►!
✂
222
(GSV)
Hvor paa ►Livsens Træ vi ►fødes,
Som i Vaar de spæde Skud,
566Hvor os Himmerig tilskiødes
Som Smaabørn af Himlens Gud,
Der, om nogensteds ►herneden,
Aander dog vel Evigheden!
✂
Ja, Du saae til os i Naade,
►Herre ved Guds høire Haand!
For os løser Livets Gaade
Daaben ved den Hellig-Aand,
►I det Ord, som os gienføder,
►►Aanden lever, Tungen gløder►!
✂
Lad kun Daaren sig indbilde,
Draaber Vand kun er vor Daab,
Ligefuldt dog af Dens Kilde
120
(VU)
►Stiger ►Herlighedens Haab►,
Ligefuldt i Ordets Bølger
Livets ►Aand med Daaben følger!
✂
►Ja, nu i vort Hjerte-Kammer
Dages det, som skrevet staaer:
Mens Nat-Lampen svagt ►end flammer,
Morgen-Stjernen klar opgaaer►,
Snart skal ►Ordets Tunger gløde
I den gyldne Morgen-Røde!
✂
Nu jeg seer, hvi halv udslettet
Sporet var af Livets ►Aand,
Thi ved Daaben var ►forgiættet
Værket af ►Guds Høire-Haand,
►Ordet som skal Kirken bygge
►Udledt af sin egen Skygge!
✂
223
(GSV)
Derfor kun i ►Barne-Dage
►Ordet var os Liv og Aand,
Ved hvert Skridt vi gik tilbage,
Christne paa vor egen Haand,
Døbde os med Blæk og Bønner
Kun omsonst til ►Gude-Sønner!
✂
Kun forgiæves, til vi døde,
Sad og staved vi derpaa,
567Os for Alvor at gienføde
Til Gud Faders egne Smaa,
Al vor Sukken, al vor Staven
Lagde os kun før i Graven!
✂
Kunde vi ved Greb i Luften
Fange Dig, du Livets ►Aand,
Da ►tilvisse var Fornuften
I os selv Guds Høire-Haand,
Hvo som evner Dig at kiøbe,
Dig umuelig kan behøve!
✂
121
(VU)
Derfor sagde ►Offer-Lammet
Til sin store ►Præste-Tylt:
►►Giver, som I det annammed,
►Giver Alting ►uforskyldt►!
Har vor Fader vi for Livet
Noget, før vi fødtes, givet?
✂
Bøi da, Hellig-Aand! os alle,
Som Du døbte med Guds Ord,
Saa vi ►paa vort Ansigt falde,
Takke Gud for Naade stor,
Som os gav, før vi det vidste,
Livet, vi skal aldrig miste!
✂
224
(GSV)
Styrk os, saa vi ►staae i ►Pagten,
Vige ei fra Troens Grund,
Og beviis med Skaber-Magten,
I vort Hjerte og vor Mund,
►At i Ordet, som Du fører,
Herrens Liv og Aand sig rører►!
✂
Prædike vi kan og sjunge,
Bede kiønt i 👤Jesu Navn,
Kun naar Tanke sig og ►Tunge
Sænke i din Guddoms-Favn,
Hvor Du dig i Ordets Bølger
Som vor Døber ydmyg dølger!
✂ N. F. S. Grundtvig.