Grundtvig, N. F. S. Den Danske Rim-Krönike

Humle.

Jeg Humle vil ei have forgiæt,
Vi Danske vi er af 👤Japhets Æt,
Som skjulde sin Fader, da han laae bar,
Og 👤Cham han holdt ham kun for Nar,
Derfor han ogsaa velsignet blev,
Med 👤Sem sin Broder gild og giev,
Da 👤Noe velsignede hannem med Gud
570Og bød hannem bredes i Verden ud,
Og 👤Cham hans Broder at være hans Svend,
Som været han haver og er saa end.
Velsignelsen hun er alle Mands Tarv,
Og ganger hos Dannemænd i Arv,
De hende beholde til evig Tid
Og leve tilsammen foruden Nid!
Men nu fremdeles, forstaae mig ret,
Jeg var kun Høvding i 📌Videslet,
Saa kaldtes 📌Sælland fra første Færd
Og 📌Smaaland alle saa noget nær,
Som groe og grønnes i 📌Øster-Sø’n,
Med 📌Falster, 📌Lolland og høie 📌Mø’n.
Dengang i Dannemænds Føde-Stavn
Bar Ingen Krone og Konge-Navn,
Før Tydsken han brød i 📌Jylland ind
Og lagde paa Mord og Mand-Slæt Vinn,
Han tænkde, derpaa det kiendtes bedst
Hvem der var til 📌Sønder-Jylland næst.
Til Lykke god Jyde da kom ihu:
Til Søn jeg havde en Kæmpe dru,
Thi skikkedes Bud der efter ham,
Og Tydsken fik baade Last og Skam.
Det smagde Jyden saa farlig godt,
Min Søn han keisede til sin Drot,
Og efter ham, for han hedd Dan,
Sit Kiendings-Navn fik 📌Danmarks Land,
Som bære det skal i allen Stund
Fra 📌Vester-Havet til 📌Kalmar-Sund,
Med hele 📌Jylland fra Top til Taa,
Fra 📌Skagens-Rif og til 📌Sønder-Aa!
Det var en Glæde, jeg gamle Mand
Som Konge-Fader da fik af Dan,
For det er Forældres bedste Held,
Naar Børn de har, som skikker dem vel,
Og Angul, saa hedd min anden Søn,
Ved 📌Slien han blev en Hertug skiøn,
Og som jeg siden har hørt og spurgt,
For Angler det gik som det var smurt,
De tog et Rige i Vester-Strand
Og kaldte paa Timen det 📌Ængeland,
Saa Dan og Angul, de Brødre to,
571Vist aldrig glemmes, det jeg kan troe,
Og mens de mindes, jeg tænker glad,
(For Fader og Søn de følges ad)
En lille Fugl synger stille hen
Ved 📌Humle-Ore for Dannemænd.
Den Gaard jeg havde mig bygt til Gavn
Og kaldet den efter mit eget Navn,
Og der jeg ligger nu efter min Død,
Hvor jeg havde boet i Lyst og Nød,
Hvor Sællandsfaren i grønne Vang
Reed Sommer ad Bye ved Fugle-Sang!